Institution

Dronning Ingrids Hjem

Dronning Ingrids Hjem

Carl Jacobsens Vej 8
2500 Valby
Danmark
+45 36 18 40 00

Om Plejecentret

Dronning Ingrids Hjem ligger i Valby tæt på den dejlige Vestre Kirkegård og Valby Parken. Der er let adgang til S-tog, da vi bor tæt på både Sjælør station og Ny Ellebjerg station. Der går bus lige til døren.
 
Vi er ikke bare et dansk, men et skandinavisk plejehjem, hvor der er stillet boliger til rådighed for herboende svenske og norske borgere.

Du bor i et miljø, der har plejehjemmets tryghed og beskyttelse. Og du kan selv vælge, om du ønsker at deltage i bomiljøets fælles aktiviteter og kulturarrangementer eller foretrækker at bo helt privat i din egen bolig.

Her bor 136 beboere i deres dejlige to værelseslejligheder. Der har været plejehjem på grunden siden 1971, men det nuværende plejehjem stod klar i 2012. På alle afdelingerne gør personalet meget ud af, at hverdagen afspejler de ønsker, du har til aktivitet.  Det handler om at gøre noget særligt ud af måltiderne, skabe hjemlig hygge i grupperne, men også tid til fx små gåture.

Dronning Ingrids Hjem er et selvejende plejehjem.

Hverdagen

Intet er vigtigere for os end, at give dig en meningsfuld hverdag, præget af aktiviteter, der skaber glæde og appetit på livet.

På Dronning Ingrids Hjem har vi ansat to aktivitetsmedarbejdere, der kun har fokus på aktiviteter i huset. Når Marianne og Susanne ikke er ude på afdelingerne, kan du finde dem i ”Oasen”, vores aktivitetscenter. Her kan du fx være med til holdgymnastik, strikke/snakke klub og spilleklub. Indimellem får vi besøg af de sødeste små hundehvalpe. Det er dyrlæger fra Valby, der kommer på besøg med hvalpene, til stor glæde for os alle.

Vores bus er en uundværlig del af hverdagen på Dronning Ingrids Hjem. Bussen kører flere gange om ugen til forskellige kulturelle trækplastre rundt omkring i København og omegn. Bussen kan også bruges til fx beboerferier. 

Vi afholder hver måned madmøde, hvor vi blandt andet planlægger næste måneds menu, men også taler om, hvordan maden er, om vi skal vægte noget andet, end det vi gør, osv. Du kan se i vores vores blad Husavisen, hvad vi har talt om. Vi planlægger, så vidt det overhovedet er muligt, både fest, aktiviteter og menu ud fra de ønsker, som du og de andre beboere har.

Dine pårørende er altid velkomne til at spise med os, dog vil vi gerne have, at de tilmelder sig et par dage før.

Når du har fødselsdag, bestiller personalet en lagkage til den gruppe du bor i. Personalet dækker fødselsdagsbord. Når du har fødselsdag, kan du ønske din livret som dagens menu. Køkkenet vil, så vidt det er muligt og inden for visse økonomiske rammer, efterkomme dine ønsker.

Værdier

Dronning Ingrids Hjem holder af kongehuset, og vil til hver en given lejlighed fejre begivenheder i kongehuset.

Højtider vægter vi også højt og her tager vi borgerne med i planlægningen. Vi fejrer fastelavn, påske, pinse, store bededag, Kristi himmelfarts dag, sankthans, mortensaften, jul og nytår, samt husets fødselsdag.

På Dronning Ingrids Hjem vil vi drage omsorg for det hele menneske! Grundlaget er at bevare din identitet og selvværd ved at lytte og tale med dig, ved at markere mærkedage og vise respekt for dine ejendele. Det er naturligt, at du møder et veloplagt, velsoigneret personale, der overholder aftaler og tider. Institutionen Dronning Ingrids Hjem er dit hjem, og vi vil derfor – inden for de mulige rammer - give dig de samme muligheder, som du havde i eget hjem. Valgfrihed mellem forskellige tilbud skal være en naturlig del af din hverdag.

Ventetid:

15 personer / 136 boliger

Indskud

31000 kr

Pris

6738 - 6938 kr. ex. el og vand

Servicepakke

3757 kr. max pr måned

Boligareal

68 m2

Antal værelser

2
Boliger på plejehjemmet
136 boliger
Afstand til transport
2 meter
Afstand til indkøb
300 meter
Ægteparbolig
Ja
Altan
Ja
Husdyr
Ja
Eget tekøkken
Ja
Fælles have
Ja
Fælles gårdhave
Ja
Mulighed for internet
Ja
Mulighed for tilvalg af tv-pakke
Ja
Køkken på plejehjem
Ja
Egen bus
Ja
IT-faciliteter
Ja
Motionsrum
Ja
Frisør
Ja
Kiosk
Ja
Fodterapeut
Ja