Institution

Fælledgården

Fælledgården

Drejøgade 3
2100 København Ø
Danmark
+45 39 13 51 00

Om Plejecentret 

Vi bor på Østerbro meget tæt på Fælledparken. Vi er en aktiv del af lokalmiljøet, og holder døren åbne for naboer, som ønsker nylavet mad i caféen, at synge i kor, høre foredrag eller være sam-men med vores beboere. I hjertet af Fælledgården finder du vores gårdhave, der tillader ro i den travle by og med moderne træredskaber til udendørstræning. Indenfor finder du vores motionsrum, biograf, tandlæge, sysselrum, sanserum og meget mere.
 
I 2013 åbnede vi dørene for nye beboere, hvilket betyder, at Fælledgården nu har knap 200 beboere, hvilket gør os til Danmarks største plejecenter. Fælledgården tæller fem afdelinger med 37 til 52 beboere i hver. Vi er overbeviste om, at det gode hverdagsliv er noget, vi skaber sammen, men også at det ikke opstår af sig selv.
 
Plejecentret Fælledgården har også en afdeling, der tilbyder særlig støtte til dig, der har en demenssygdom.
 
Fælledgården er et nyrenoveret, selvejende plejehjem.

Hverdagen

Vi er et åbent hus, hvor vi taler sammen og lytter til hinanden: Et sted, hvor demokrati går hånd i hånd med hverdagsliv og trivsel, så alle får en stemme og mulighed for involvering ud fra eget ønske, behov og evne. Derfor bliver Fælledgårdens udvalg af aktiviteter aldrig et færdigt produkt, men derimod en løbende proces, som vi udvikler i fællesskab.
 
Vi har et stort potentiale for klubber, da vi bor så mange sammen. Fx har vi en klassisk musik klub, der opstod fordi en beboer ønskede at høre klassisk musik og tale om musikken med andre. Vi har også en snakkeklub, hvor alle kan mødes og drøfte bestemte temaer eller det, de har på hjerte. Hvis du har mod på at starte en klub ud fra dine interesser, så støtter vi dig i at gøre det.
 
Vi synes, det er vigtigt, at du har mulighed for at starte dagen med bevægelse. Derfor har vi stolegymnastik alle hverdage i caféen, hvor du er velkommen til at deltage. Der er ingen tilmelding, og du behøver ikke være med fra start til slut. Gymnastikken varer en time, og vi afslutter med fælles afslapning.

Værdier

Hverdagslivet på Fælledgården er et tæt sammenspil mellem dig, medarbejdere, dine pårørende, frivillige og naboer. Vi ved, at du kommer fra en hverdag, hvor du har været vant til at være en del af byens puls. Det er derfor vores opgave at sikre, at der bygges bro mellem fortid og fremtid således, at du kan dyrke dit liv fra, før du flyttede ind på Fælledgården – for det er det, vi mener, karakteriserer fremtidens plejecenter. Livet er en vidunderlig rejse, og det bør den sidste tid også være – både for dig og dine pårørende.
 
På Fælledgården betyder demokrati, at alle beboere, pårørende og medarbejdere bliver inddra-get i beslutningsprocesserne. Det er ikke altid den hurtigste vej, men vi mener, det er den rigtige. Vi mener, at demokrati først og fremmest handler om din selvbestemmelse, og vi forpligter os til at skabe et fællesskab, hvor der plads til alle, og hvor du kan høre til på mange forskellige måder. For os er det vigtigt, at du er involveret i livet med de evner og kræfter, du har.

Ventetid:

26 personer / 193 boliger

Indskud

17703 - 26199 kr.

Pris

5901 - 8733 kr. inkl. el

Servicepakke

3811 kr. max pr måned

Boligareal

62 - 98 m2

Antal værelser

2
Boliger på plejehjemmet
193 boliger
Afstand til transport
100 meter
Afstand til indkøb
250 meter
Ægteparbolig
Ja
Altan
Ja
Husdyr
Nej
Eget tekøkken
Ja
Fælles have
Ja
Fælles gårdhave
Ja
Mulighed for internet
Ja
Mulighed for tilvalg af tv-pakke
Ja
Køkken på plejehjem
Ja
Egen bus
Ja
IT-faciliteter
Ja
IT-faciliteter
Ja
Motionsrum
Ja
Frisør
Ja
Kiosk
Nej
Fodterapeut
Ja