Institution

Højdevangs Sogns Plejehjem

Højdevangs Sogns Plejehjem

Sundbyvestervej 97
2300 København S
Danmark
+45 32 34 08 00

Om Plejecentret

Højdevang Sogns Plejehjem har siden 2005 været et af Københavns Kommunes demenscentre. Det betyder, at vi tilbyder særlig hjælp og støtte til mennesker med demens.

Vi bor i dejlige omgivelser tæt på grønne områder, Amagerbrogade, stranden, København og Dragør. Vi har selv flere dejlige og lukkede haver, som vi flittigt bruger i sommermånederne.

På Højdevang Sogns Plejehjem bor der 59 beboere, hvoraf halvdelen har en demenssygdom. Derudover har vi vurderings- og aflastningspladser, hvor mennesker med demens kan bo i en kortere periode. Vi har også et aktivitetscenter specielt rettet mod demensramte, der bor i vores nærområde.  

Plejehjemmet blev indviet i 1972, og er oprettet af Højdevang Sogns Menighedspleje og Gigtforeningen.
Højdevang Sogns Plejehjemmet er et selvejende plejehjem.

Hverdagen

Når du flytter ind eller bor hos os midlertidigt, starter vi altid med en samtale med dig og dine pårørende, så opholdet kan planlægges bedst muligt. Vi vægter kontakten og samarbejdet med dine pårørende meget højt. Derfor opfordrer vi dine pårørende til at deltage aktivt i Bruger-/Pårørenderådet.

Hos os har du adgang til bøger, film og musik. En gang om måneden kommer der en medarbejder fra det lokale bibliotek, så du kan låne lige det, du har lyst til. Derudover har vi mandeklub to gange om ugen. Vi tilbyder også formiddagshyggesnak tre gange om ugen, hvor der bliver serveret kaffe og kage.

Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg. Denne teori bygger på en socialpsykologisk forståelse af demensomsorg, hvor både personen og relationen kommer før sygdommen. Vi fokuserer på dine ressourcer frem for mangler og mener at forståelse, tillid, respekt og omsorg kan være med til at forhale sygdommens udvikling.

Vi samarbejder bl.a. med den demensfaglige rådgiver, hukommelsesklinikkerne, udekørende teams og speciallæger i psykiatrien. Medarbejderne er specialuddannede og bliver løbende efteruddannet.

Vi arbejder med ”reminiscens”, da vi mener, at mennesker med demens har stor glæde af historiske genstande. Det at sidde med noget som er genkendeligt og originalt, er med til at fremkalde begivenheder og følelser fra dit liv.

Værdier

Højdevang Sogns Plejehjem bygger på et kristent grundlag, og holder gudstjenester på plejehjemmet en gang om måneden. 

Hos os skal det være attraktivt at bo, arbejde og komme på besøg. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i din livshistorie. Din historie er med til at give os en grundlæggende forståelse for, hvem du er. Og det hjælper til, at vi i fællesskab kan skabe en bedre og mere tryg hverdag for dig og dine pårørende. Vi opfordrer dine pårørende til at være med til at fortælle din historie.

Ventetid:

8 personer / 59 boliger

Pris

Husleje beregnes ud fra indkomst

Servicepakke

3865 kr. max pr måned

Boligareal

40,9 - 53,6 m2

Antal værelser

1
Boliger på plejehjemmet
59 boliger
Afstand til transport
100 meter
Afstand til indkøb
500 meter
Ægteparbolig
Nej
Altan
Ja
Husdyr
Nej
Eget tekøkken
Nej
Fælles have
Ja
Fælles gårdhave
Ja
Mulighed for internet
Nej
Mulighed for tilvalg af tv-pakke
Nej
Køkken på plejehjem
Ja
Egen bus
Ja
IT-faciliteter
Ja
Motionsrum
Ja
Frisør
Ja
Kiosk
Nej
Fodterapeut
Ja