Institution

Plejecenter Klarahus

Plejecenter Klarahus

Agnes Henningsens Vej 1-3
2200 København N
Danmark
+45 44 70 51 00

Om plejecentret

Plejecenteret Klarahus ligger i De Gamles By i hjertet af Nørrebro. De Gamles By er i rivende udvikling, og fremstår mere og mere som en oase i København med grønne områder, dyrehold og masser af legende børn i alle aldre, som tilsammen giver en rigtig dejlig, livsbekræftende og hyggelig stemning.

Nørrebros livlige forretnings- og caféliv og offentlige transport er inden for gåafstand. De Gamles Bys kirke ligger i øvrigt ganske tæt på Klarahus.

På Klarahus bor der 144 beboere, hvoraf 33 bor på vores særlige afdeling for demens, og 10 bor på vores særlige afdeling for primært yngre demensramte beboere. Vi har seks etager med plejeboliger, fordelt på tre forskellige afdelinger, en etage med afdelingen for de yngre demensramte beboere. Øverst i huset er vores aktivitetscenter ”Klara”, som er udgangspunktet for daglige aktiviteter enten i eller uden for huset. ”Klara” har formentligt byens bedste udsigt med 360 graders vue over Københavns skyline. I Alléen 1 har vores demensafdeling til huse og er således skærmet fra resten af Klarahus – vi har dog et tæt samarbejde på tværs af Klarahus.

I starten af 2017 begynder byggeriet af et nyt køkken til Klarahus, hvilket vi glæder os meget til.

Klarahus er et kommunalt plejecenter.

Hverdagen

Vores hverdag tager udgangspunkt i dine behov og ønsker. Det kan være, at du i et langt liv har gjort meget ud af borddækning, fordi et hyggeligt dækket bord har betydning for din oplevelse af måltidet, som igen har betydning for din livskvalitet. På denne måde spiller du en aktiv rolle i at skabe din egen livskvalitet.

Alle beboerne hygger sig sammen om aktiviteter i afdelingen. Alt efter hvilke ønsker og behov, der er på afdelingen, kan aktiviteterne være spil, nyde kaffe/kage eksempelvis i haven, lytte til højtlæsning eller se en film sammen. Vi lægger vægt på dit og de andre beboeres initiativ og medinddragelse i aktiviteternes planlægning og afholdelse.

I ”Klara” holder vi bankoeftermiddage, sang/musikarrangementer eller temaeftermiddage, hvor du, andre beboere eller gæster udefra holder foredrag om forskellige temaer. ”Klara” har også to busser og arrangerer ture ud af huset, som om sommeren eksempelvis kan gå til Kronborg eller Zoologisk have og i de kolde måneder kan gå til Den Blå Planet eller en tur gennem byen for at se juleudstillingerne.

Den ugentlige ”sang i kirken” er et andet stort tilløbsstykke, ligesom muligheden for at deltage i gudstjeneste om søndagen er vigtigt for mange beboere.

På Klarahus arbejder ved vi, at måltiderne er vigtige. Derfor arbejder vi målrettet med maden og især oplevelsen omkring måltidet. Vi har en række projekter i gang i den forbindelse, og vi bruger mange ressourcer på at skabe det hyggelige og hjemlige måltid, men den helt rigtige støtte, god mad og rare omgivelser.

En til to gange årligt kan du tage på ferie med de andre beboere og plejepersonalet. Vi tager typisk i sommerhus i Nordsjælland. Det plejer at være meget populært.

Værdier

På Klarahus får du den støtte, omsorg og pleje, som du har behov for. Vi tager udgangspunkt i dig og i din livshistorie, og det er vigtigt for os, at Klarahus bliver dit hjem. Vi plejer at sige, at vi arbejder i beboerens hjem; beboeren bor ikke på vores arbejdsplads.

Vi arbejder for tiden med at integrere Klarahus i lokalområdet, både i tættere samarbejde med De Gamles Bys øvrige plejecentre, børnehaverne og det frie Gymnasium. Det gør vi ved at lave flere aktiviteter på tværs af institutionerne.

Hos os er vi bevidste om, at vi er en stor del af din hverdag. Derfor ved vi, at det er vigtigt, at vi har fokus på nærvær, tilstedeværelse og faglighed, så vi kan sikre dig den bedst mulige pleje og omsorg og dermed den bedste hverdag. 

Ventetid:

5 personer / 144 boliger

Indskud

15123 - 18432 kr.

Pris

6036 - 6332 kr. inkl. el og vand

Servicepakke

3811 kr. max pr måned

Boligareal

40 m2

Antal værelser

2
Boliger på plejehjemmet
144 boliger
Afstand til transport
550 meter
Afstand til indkøb
300 meter
Ægteparbolig
Nej
Altan
Ja
Husdyr
Nej
Eget tekøkken
Ja
Fælles have
Ja
Fælles gårdhave
Nej
Mulighed for internet
Ja
Mulighed for tilvalg af tv-pakke
Ja
Køkken på plejehjem
Nej
Egen bus
Ja
IT-faciliteter
Ja
Motionsrum
Ja
Frisør
Ja
Kiosk
Nej
Fodterapeut
Ja