Institution

Plejecenter Sølund

Plejecenter Sølund

Ryesgade 20A
2200 København N
Danmark
+45 82 32 50 50

Om Plejecentret

Plejecentret Sølund ligger lige ned til søerne, og alle vores lejligheder har udsigt til Sortedamssøen. 
Vi ligger tæt på Nørrebrogade og Tagensvej med gode transport- og indkøbsmuligheder.

På Sølund bor 150 beboere fordelt på seks etager. Vi har 144 et-værelses- og seks to-værelseslejligheder. 

Københavns Borgerrepræsentation har besluttet, at der skal bygges et nyt plejecenter på matriklen. Byggeriet begynder i løbet af 2017. Det betyder, at de beboere, der bor på Sølund, forbliver på Sølund og flytter direkte til det nye plejecenter, når første del står færdig.

Plejecentret Sølund er et kommunalt plejecenter.

Hverdagen

På Sølund har vi eget køkken, som producerer 78 % økologisk mad til alle i huset. En gang om måneden holder køkkenchefen møde med interesserede beboere. Her har du mulighed for at påvirke menuplanlægning. Vi har også eget bageri, hvor vi bager både brød og kager.

”Midtpunktet”, der er vores aktivitetsafdeling, planlægger alle aktiviteter. Du er velkommen til at komme med ønsker, så vi kan planlægge noget, du har lyst til at lave. Aktiviteterne kan spænde lige fra spiseklub, wellness, musikcafe med levende musik, gymnastik hold, demensgrupper, herreklub, computerværksted og kreativt maleværksted med symaskine.

Vi tager også gerne på udflugter i vores minibus og holder flere årlige fester med tre retters menu og efterfølgende musikalsk underholdning.

Vi har vores egen biograf – Roxy Bio – som viser danske og udenlandske film en gang om ugen i et afvekslende program.

Du kan også bruge vores motionsrum, hvor terapeuter holder åben træning et par gange om ugen.

Profil

Vi er i 2014 blevet udpeget til profilplejehjem med fokus på musik. Musikken skal bruges både plejefagligt og i vores pædagogiske arbejde.

Ved indflytning vil vi spørge ind til dine musikalske præferencer, så vi kan målrette de musikalske aktiviteter bedre.

Vi bruger allerede nu musikken i vores aktiviteter og oplever, at vi ved musikalske aktiviteter kan favne mange beboere og skabe et intimt rum, der ofte vækker erindringer om stemninger, dufte og bevægelser. Musikken bidrager til en følelse af identitet, selvværd og genoplevelse af tidligere styrker og ressourcer.
 
Nogle af vores mest populære musiske aktiviteter er vores ugentlige fællessang, vores musikcafe og søndagscafe med levende musik. Ligeledes kan du flere gange om ugen få wellness med music-cure som er afslapningsmusik lavet specielt til ældre og demente.
Vi oplever, at beboeren udtrykker glæde og ro ved musikken, bliver mindre rastløse, i godt humør og der opstår færre konflikter. 

Ventetid:

7 personer / 150 boliger

Pris

Husleje beregnes ud fra indkomst

Servicepakke

3811 kr. max pr måned

Boligareal

46,1 - 70 m2

Antal værelser

1
Boliger på plejehjemmet
150 boliger
Afstand til transport
400 meter
Afstand til indkøb
400 meter
Ægteparbolig
Ja
Altan
Ja
Husdyr
Nej
Eget tekøkken
Nej
Fælles have
Ja
Fælles gårdhave
Ja
Mulighed for internet
Ja
Mulighed for tilvalg af tv-pakke
Ja
Køkken på plejehjem
Ja
Egen bus
Ja
IT-faciliteter
Ja
Motionsrum
Ja
Frisør
Ja
Kiosk
Ja
Fodterapeut
Ja