Institution

Plejecentret Hørgården

Plejecentret Hørgården

Brydes Alle 28-32
2300 København S
Danmark
+45 82 56 30 00

Hørgården er under ombygning frem til marts 2019 

Om Plejecentret

Plejecentret Hørgården ligger på Amager tæt ved Københavns Universitet, DR koncerthuset, Amagerbrogade og Sundholm. Der er gode muligheder for gåture i vores dejlige nærområde. Vi har gode muligheder for offentlig transport lige rundt om hjørnet.

Boligerne er dels plejehjemsboliger, men vi har også rehabiliteringsboliger for borgere, der har behov for genoptræning som led i et midlertidigt forløb, der afventer vurdering af fremtidige boligbehov eller har behov for aflastning 

På Hørgården bor der lige nu 158 beboere, hvoraf 48 beboere bor i rehabiliteringsboligerne. Plejecentret er lige nu under modernisering og vil stå endelig færdigt i 2018. Vi har i alt tre blokke, som vil lukke på skift under moderniseringen. I foråret 2015 er det den første boligblok, der bliver bygget om, når denne er færdig, vil beboerne fra den næste blok, der skal moderniseres, flytte over i de nye, lyse og lækre boliger.

Hørgården er et selvejende plejehjem.

Hverdagen

Det er vigtigt for dig, at du ved, at din bolig er dit sted, som vi ikke laver regler for. Du må alt det, du måtte i din tidligere bolig. Det er vigtigt for os, at Hørgården opfattes som dit hjem.

I aktivitetsrummet mødes både beboere og borgere fra vores nærområde. Det giver mange venskaber på kryds og tværs. Her kan du lave det, du har lyst til. Vi har både motionsrum og masser af spil. Du kan også give dig i kast med fx maling, lave ting i træværkstedet og hækling.

Vi har også en mandeklub, hvor du kan hygge dig og få en snak med gutterne.

Derudover har vi en café, hvor vi sammen nyder vores frokost. Hos os får vi kold mad til frokost og varm mad til aften.

Profil

Vores profil er sport og leg, da vi tror på, at det er noget af det vigtigste for at højne trivslen. Derfor har vi rigtig meget fokus på at sørge for, at du får mulighed for at få mange oplevelser gennem sport og legeaktiviteter i hverdagen.

Vi har blandt andet fået en krolf-bane i vores dejlige have. Her går vi ud og spiller i alt slags vejr.

Vi mener, at alle, der bruger vores hus, skal være med til at definere, hvad vores profil ”sport og leg” skal indeholde. Derfor inddrager vi gerne dig i beslutningerne om, hvilke aktiviteter vi skal have på stedet. Vi håber, at vi alle sammen kan være med til at inspirere alle i vores nærområde til at være mere aktive i deres hverdag.

Vi vil støtte dig i at bruge dine egne ressourcer, så du føler, at din hverdag er meningsfuld. Det mener vi, at vi kan gøre ved at være mere aktive sammen.

Ventetid:

15 personer / 110 boliger

Pris

Husleje beregnes ud fra indkomst

Servicepakke

3811 kr. max pr måned

Boligareal

48 - 83,8 m2

Antal værelser

1-2
Boliger på plejehjemmet
110 boliger
Afstand til transport
500 meter
Afstand til indkøb
100 meter
Altan
Ja
Ægteparbolig
Ja
Husdyr
Nej
Eget tekøkken
Nej
Fælles have
Ja
Fælles gårdhave
Ja
Mulighed for internet
Nej
Mulighed for tilvalg af tv-pakke
Nej
Køkken på plejehjem
Ja
Egen bus
Ja
IT-faciliteter
Ja
Motionsrum
Ja
Frisør
Ja
Kiosk
Nej
Fodterapeut
Ja