Institution

Verdishave

Verdishave

Tartinisvej 31
2450 København SV
Danmark
+45 82 56 71 00

Om Plejecentret

Plejecentret Verdishave ligger i dejlige, grønne omgivelser tæt på både Valbyparken og Sydhavnstippen, hvor vi gerne går ture, når vejret er til det. Vi ligger i gåafstand til busser ind mod byen.

Verdishave er et moderne plejecenter, som stod færdigt i 2010. Vi har store, lyse fælleslokaler og vores eget køkken, som tilbereder økologisk mad til hele huset. Vores dejlige store have, som grænser op til en hestefold, har mange muligheder for et aktivt udendørsliv. Der er bl.a. en petanquebane, et lysthus, en helsegynge og udendørs musikinstrumenter.

På Verdishave bor der 70 beboere fordelt på fire etager. Boligerne ligger i syv fløje, som alle har egne spise- og opholdsarealer. Her er der dagligt mulighed for aktivitet og socialt samvær. Alle fællesarealerne har enten altan eller terrasse.

Verdishave er et kommunalt plejecenter.

Hverdagen

Du og de andre beboere beslutter i samarbejde med medarbejderne, hvilke aktiviteter, der skal være i hverdagen, og hvor de skal foregå. Det kan fx være sang, caféaften eller avisoplæsning. Du kan deltage i aktiviteter flere steder i huset, både i opholdsstuen på etagen, i den fælles café eller i haven.

I vores træningscenter er der dagligt en ergoterapeut og to dage om ugen en fysioterapeut. Her har du mulighed for at deltage i genoptræningsforløb og vedligeholdende træning.

Vi har ofte besøg pårørende og frivillige på besøg. De hygger gerne om os. Hvis du trænger til at komme ud og røre dig, kan du aftale at tage en tur på vores duo-cykel, eller en tur med en frivillig, der cykler dig rundt i vores rickshaw.
 
Vi arrangerer også gerne ture ud af huset, hvis du har interesse for det.

Det er vigtigt, at du har indflydelse på din hverdag. Derfor har vi fælles beboermøder fire gange om året i vores café. Alle er velkomne til at komme med punkter til dagsorden eller tage ordet på møderne. Dine pårørende er også velkomne til at deltage. 

Værdier

Det er vigtigt at have gode oplevelser i livet. Derfor ønsker vi at tage udgangspunkt i dig og dine forventninger, ønsker og behov. Så kan vi sammen skabe en hverdag, hvor du oplever, at du bliver lyttet til, og at vi er nærværende og engagerede i dit liv.

Det er vigtigt for os, at din hverdag fungerer her hos os, også når din faste kontaktperson ikke er på arbejde. For at vi kan sikre dette, er videndeling og personligt ansvar blandt medarbejderne alfa og omega. Du kan derfor forvente, at din faste kontaktperson fortæller afløseren, hvad I gør sammen, og hvad du godt kan lide, så din pleje ligger så tæt op af, hvad den plejer, som muligt.

Ventetid:

11 personer / 70 boliger

Indskud

29603 - 32135 kr.

Pris

7538 - 8194 kr.

Servicepakke

3757 kr. max pr måned

Boligareal

68,8 - 74,8 m2

Antal værelser

2
Boliger på plejehjemmet
70 boliger
Afstand til transport
300 meter
Afstand til indkøb
300 meter
Altan
Ja
Ægteparbolig
Nej
Husdyr
Nej
Eget tekøkken
Ja
Fælles have
Ja
Fælles gårdhave
Nej
Mulighed for internet
Ja
Mulighed for tilvalg af tv-pakke
Ja
Køkken på plejehjem
Ja
Egen bus
Nej
IT-faciliteter
Ja
Motionsrum
Ja
Frisør
Ja
Kiosk
Nej
Fodterapeut
Ja