Sådan søger du ældrebolig

Inden du kan flytte i ældrebolig, skal du igennem en ansøgningsproces hos kommunen. På denne side kan du læse om, hvordan du søger en ældrebolig, og hvilke trin du skal igennem undervejs.
Kontakt

Kontakt visitationen for spørgsmål om kommunens ældreboliger, hvis du ønsker at ansøge om en ældrebolig eller har spørgsmål til ansøgningsprocessen.

Kontakt ældreboliganvisningen, hvis du har spørgsmål om ventetider.

Find kontaktoplysninger

1.

Kontakt visitationen

Du eller dine nærmeste kontakter visitationen i det i det lokalområde, hvor du bor.

Visitationen kan også kontaktes af fx din læge, hospitalet eller af et midlertidig døgnophold.

Her kan du få kontakt til visitationen

2.

Samtale med visitator

Når du kontakter visitationen, kommer du til at tale med en visitator, der er uddannet til at vurdere dit behov for hjælp og støtte.

Visitatoren spørger dig om, hvorfor du henvender dig, hvilke udfordringer du har, og om du søger ældrebolig eller plejebolig.

3.

Besøg af visitator

Du får nu tilknyttet en fast visitator, som følger dig gennem hele ansøgningsforløbet.

I aftaler et besøg i dit hjem, hvor visitatoren skal vurdere, om du har brug for at få en ældrebolig, fx med elevator og plads til kørestol.

Visitatoren ser blandt andet på, om du har svært ved at komme omkring i din nuværende bolig.

4.

Ønsk bolig

Under besøget taler du også med din visitator om dine ønsker til en bolig.

Du kan frit ønske, hvilke ældreboliger du gerne vil flytte ind i.

Få et overblik over kommunes ældreboliger

Se ventetider på ældreboliger i København

Du kan også flytte i ældrebolig i en anden kommune

5.

Bevilling eller afslag på ansøgning

Din visitator sender et brev til din e-Boks eller med posten, hvis du er fritaget for Digital Post. Brevet indeholder en bevilling eller et afslag på din ansøgning om en ældrebolig.

Du får en bevilling eller et afslag, inden for 10 hverdage efter du kontaktede visitationen første gang.

6.

Du bliver skrevet på venteliste

Hvis du får en bevilling, sender din visitator din sag til ældreboliganvisningen.

Ældreboliganvisningen sørger for, at du kommer på venteliste til de boliger, du har ønsket.

Se ventetider på ældreboliger

7.

Du bliver tilbudt en bolig

Ældreboliganvisningen sender et brev til din e-Boks eller med posten med et tilbud om en bolig.

Du har derfor mulighed for at tage ud og se boligen, inden du siger ja eller nej til boligen.

8.

Du skal sige ja eller nej til boligen

Du har ca. en uge til at beslutte dig, inden du siger ja eller nej til boligen.

Hvis du siger nej til en bolig, opfordrer vi dig til at oplyse hvorfor, så ældreboliganvisningen kan opdatere dine ønsker til en bolig.

9.

Du flytter ind i dit nye hjem

Det boligselskab, som udlejer din bolig, sender en lejekontrakt til dig. Du skal underskrive kontrakten og sende den tilbage til boligselskabet. 

Du aftaler med boligselskabet, hvornår du kan flytte ind. Du skal aftale alle praktiske ting omkring indflytning med boligselskabet.

Hvis du får hjemmepleje eller har hjælpemidler, er det en god idé at give visitationen besked om din flytning, mindst tre dage inden du flytter.

Læs mere om indflytning og livet i ældrebolig