Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

17. feb 2020, 23:59

Jobstart:

1. mar 2020

Arbejdstid:

Deltid - alt under 37 timer

Jobtype:

Fastansættelse

Arbejdstid:

Freddy Lillelund
E-mail: LC2K@kk.dk

Søg job

Ansvarshavende sundhedsfaglig nattevagt til 12 timer om ugen på Bispebjerghjemmet

OPRETTET 31. jan 2020

Københavns Kommune vil gerne sikre, at nattevagter har et sundt arbejdsmiljø. Derfor gør vi op med 7 + 7 vagter.

Vi har nu to ansvarshavende nattevagter, der deler de fleste nattevagter. Men vi mangler én, der vil arbejde fredag, lørdag og søndag i ulige uger fra 1. marts 2020 eller efter aftale. Du vil have mulighed for at tage ekstra vagter efter aftale.

Bispebjerghjemmet er et særdeles velfungerende plejehjem med 90 2-rums boliger fordelt i seks teams. Vi har mange gode fælleslokaler og en dejlig have.

Vi har opbygget en stærk fælles kultur, hvor omdrejningspunktet er vores værdier:

At være Nysgerrig – At fremme Optimisme – At skabe Balance.

Huset summer af en venlig og imødekommende atmosfære. Her hersker en ånd af kreativitet, medmenneskelighed, faglig stolthed og identitet. Vi har et godt tværfagligt samarbejde mellem bo–enheder, træning, aktivitet og produktionskøkken.

Vi søger en dygtig kollega, der er sosu-assistent, plejehjemsassistent eller har anden relevant uddannelse. Du har en bred faglig viden og formår at skabe overblik og koordinere de daglige opgaver for natteamet. Du sætter pris på høj kvalitet i arbejdet, som er i tråd med Bispebjerghjemmets værdier og kvalitetsniveau.

Natteamet består af tre personer, som deler huset imellem sig. I varetager de praktiske og plejemæssige opgaver i hver jeres afdeling selvstændigt og sammen, hvor det giver mening. Derudover er du ansvarshavende for hele huset og skal derfor koordinere opgaver på tværs af huset. Du har det faglige og ledelsesmæssige ansvar i vagten.

Opgaver som ansvarshavende nattevagt

  • Deltage i opgaver – samle trådene – få tingene til at ske
  • Sikre planlægning, udførelse og opfølgning af faglige opgaver og dokumentation
  • Skabe et godt samarbejde i teamet
  • Deltage i plejeopgaver og varetage specielle og komplekse sygeplejeopgaver
  • Sikre en hyggelig og hjemlig stemning for beboere, der er vågne om natten
  • Samarbejde med afdelingsleder, beboerkoordinatorer og deltage i møder efter behov

Kvalifikationer

  • Sundhedsfaglig uddannelse: sosu-assistent eller plejehjemsassistent
  • Du kan skabe en positiv teamånd både i hverdagen og i pressede situationer
  • Du har flair for og overblik over dokumentationen
  • Du arbejder systematisk og kan skabe overblik i opgaverne for teamet
  • Sikre at der bliver fulgt op på indsatser og aftaler

Løn ifølge overenskomst samt forhandling.

Yderligere information
Kontakt eventuelt afdelingsleder Freddy Lillelund på 3530 2898.

Vedlæg ansøgning, CV og uddannelsesbevis og søg via nedenstående link senest mandag den 17. februar 2020
Vi afholder samtaler i uge 8.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk