Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

14. apr 2021, 23:59

Jobstart:

1. Maj 2021

Arbejdstid:

Deltid - alt under 37 timer

Jobtype:

Fastansættelse

Søg job

Ansvarshavende sygeplejerske/social- og sundhedsassistent til plejehjemmet Poppelbo-Lærkebo

OPRETTET 25. mar 2021

Vi søger en faglig stærk sygeplejerske/social- og sundhedsassistent til ansvarshavende funktion i nattevagt.

Om os
Plejehjemmet Poppelbo-Lærkebo er et større plejehjem i Københavns Kommune. Her bor 168 beboere, fordelt på i alt seks afdelinger. Derudover har vi et aktivitetscenter målrettet borgere i lokalområdet, der er visiteret til et aktivitetstilbud.

Vi er ca. 200 fastansatte social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Derudover er der ansat ergo- og fysioterapeut, pædagoger, køkken-, rengørings- og servicepersonale, samt en plejehjemslæge. 

Som ansvarshavende nattevagt på Poppelbo-Lærkebo har du det overordnede plejefaglige ansvar, samtidig med at du varetager sygepleje- og plejefaglige opgaver i et tæt samarbejde med de øvrige nattevagter. 

Vi arbejder aktuelt med at højne kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation i vores dokumentationssystem CURA, ligesom vi har et stærkt fokus på kvalitet og sikkerhed på medicinområdet.  

Som ansvarshavende sygeplejerske/social- og sundhedsassistent i nattevagt forventes du at have overblik over de samlede personaleressourcer i huset og med udgangspunkt i disse, ved fravær blandt det fastansatte personale, at sikre at ressourcer og kompetencer fordeles bedst muligt, så de modsvarer beboernes aktuelle behov.

Du arbejder tæt sammen med dine kolleger om plejeopgaver og varetager sygeplejefaglige opgaver på de afdelinger, hvor det er påkrævet. Der er samarbejde med den kommunale sygepleje og mulighed for faglig sparring og besøg, ved behov.  

Du forventes at have gode samarbejdsevner og at kunne agere som ressourceperson for dine kolleger om natten i de situationer, der påkræver det.   

Vi ønsker os en ny kollega, der 

  • Holder af arbejdet med ældre mennesker og som er ydmyg overfor det faktum, at vi arbejder i beboernes hjem i tæt samarbejde med beboernes pårørende  
  • Har erfaring med og interesse for at arbejde med mennesker med demenssygdom   
  • Kan varetage sygeplejefaglige opgaver på kompetent niveau og kan vejlede og overdrage opgaver til kolleger iht. kompetencer   
  • Kan koordinere og systematisere opgaver om aftenen i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i aftenvagten  
  • Har gennemslagskraft og kan stå fast og samtidig være lydhør og anerkendende overfor andres perspektiv på en given udfordring  
  • Har flair for IT, herunder gerne erfaring med dokumentationssystemet CURA  
  • Har pædagogiske kompetencer og gerne erfaring med og interesse for at introducere, undervise og vejlede kolleger  

Vi kan tilbyde

  • En stor, og mangfoldig arbejdsplads i udvikling, hvor vi aktuelt har et målrettet fokus på at løfte den sundhedsfaglige kvalitet 
  • Indflydelse på arbejdsgange og indhold  
  • Gode kolleger der glæder sig til at møde dig og som prioriterer samarbejde og sparring  

Det praktiske 
Plejehjemmet Poppelbo-Lærkebo har til huse i det smukke bystævneparken i Brønshøj tæt på dejlige grønne områder, Frederikssundsvej og offentlig transport. Her er mange og gratis parkeringspladser lige udenfor døren.  

Stillingen er på 28 timer ugentligt, med weekendvagt hver 2. weekend.

Stillingen er ledig den 1. maj 2021, eller efter aftale. 

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Johannsen på 3827 4148 for yderligere oplysninger om stillingen.  

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- efter gældende overenskomst med mulighed for individuel lønforhandling i forhold til din erfaring og kompetencer.  

Søg via nedenstående link senest onsdag den 14. april 2021. 
Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler løbende.