Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

30. jul 2021, 23:59

Jobstart:

Hurtigst muligt

Arbejdstid:

Deltid - alt under 37 timer

Jobtype:

Fastansættelse

Søg job

Social- og sundhedsassistent med stærke kommunikative egenskaber og relationelt flair til plejecentret Sølund

OPRETTET 7. jul 2021

Sølund er noget ganske særligt! Derfor skal du også være noget særligt. En med hjertet på rette sted, ordentlighed i blodet og masser af pondus og rygrad, for kollegaerne her er skønne, men ikke altid sådan at bide skeer med. Men hvis du er en karismatisk og inspirerende social- og sundhedsassistent, og hvis du kan formidle konkret og praksisnært til andre faggrupper, så vil du også være noget helt særligt hos os.

Vi vil være verdens bedste plejehjem!

Alle vil vel gerne være de bedste, men for os betyder det, at

  • vi vil være et hjem fyldt med hjertevarme, tryghed og fleksibilitet, for når vores beboere nu ikke kan være i eget hjem, vil vi skabe de bedste rammer og det bedste indhold hos os
  • vi vil være en udviklende og engageret arbejdsplads, hvor mulighederne står åbne for vores medarbejdere! Vi arbejder med kompetenceudvikling af alle vores faggrupper, som foregår lige så meget i hverdagen som på kurser, temadage og uddannelser

På Sølund tilbyder vi et introduktionsforløb på halvandet år for nyuddannede sygeplejersker og sosu-assistenter. 

På Sølund lever beboerne livet for fuld musik
Sølund har 150 beboere og ligger ved Søerne på Nørrebro. Vi er et profilplejehjem med speciale i musik. Vi bruger musikken som en del af plejen, som stemningsskaber og som aktivitet – og derfor er vores DNA, at på Sølund lever beboerne livet for fuld musik.

Samtidig er vi et plejehjem, som ikke står stille, men udfordrer rutinerne og insisterer på, at faglighed og mennesker folder sig endnu stærkere ud. Vi elsker at tænke kreativt, vende tingene på hovedet og finde nye og bedre løsninger. Det gælder både ledere og medarbejdere.

Vi er en naturlig del af et farverigt lokalområde, hvor både beboere og ansatte skaber værdi og sætter aftryk.

Er du nysgerrig, kan du læse mere om os på vores facebookside nederst i opslaget.

Den profil og kompetence vi søger
På Sølund arbejder vi målrettet med at yde pleje og omsorg af høj kvalitet samt være nærværende i vores samvær med beboerne. Vores primære opgave er at skabe rammer for et godt hverdagsliv for beboerne, og vi forventer, at du som medarbejder tager ansvar og bidrager til denne mission.

Som social- og sundhedsassistent skal du være med til at højne fagligheden og implementere Københavns Kommunes indsatskatalog for sygepleje. Du skal være med til at kvalitetssikre alle opgaver, der handler om behandling, pleje og omsorg i hele beboerens forløb på plejehjem, fra indflytning til en værdig livsafslutning.

Vi ønsker, at du trives med at arbejde selvstændigt og samtidigt sætter pris på at samarbejde med dine dygtige kollegaer af alle faggrupper. Du er i stand til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger, igangsætte handlinger, evaluere på disse samt sikre den nødvendige opfølgning. Du er fagligt engageret og villig til at udvikle og udfordre dig selv. 

Du er social- og sundhedsassistent med et stærkt fagligt fundament og brænder for ældreområdet. Du skal have gode kommunikations- og samarbejdsevner og lægge værdi i at være en god kollega og rollemodel. Du skal være opsøgende, engageret og parat til en udfordrende og omskiftelig hverdag. Du skal besidde et godt overblik og bevare roen – selv når der er mange bolde i luften.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i højsædet. Vi arbejder med involvering af medarbejderne i alle indsatser og opfordrer til, at vi prøver idéer og tanker af, både lokalt på afdelingen og på tværs i huset.

Du vil indgå i et tæt fagligt fællesskab med Sølunds øvrige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvilket inkluderer mulighed for oplæring og faglig udvikling hos tre fagstabssygeplejersker, som sikrer den nødvendige undervisning og mulighed for sparring, for at din sygeplejefaglighed understøttes.

Du skal være indstillet på at udvikle dig og lære løbende, da vi aldrig står stille.

De nødvendige praktiske informationer
Stillingen er på 32-35 timer ugentligt med weekendvagt hver anden eller hver tredje uge, hvad der passer for dig. Du vil på seks uger, have to aftenvagter. Tiltrædelse den 1. september 2021 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du brug for at vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Krintel på 2365 2470.

Søg via nedenstående link senest fredag den 30. juli 2021 
Indkaldelse til samtaler vil ske løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.