Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

26. Maj 2020, 23:59

Jobstart:

1. jul 2020

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Vikariat

Arbejdstid:

Jonna Erna Elisabeth Holm
E-mail: YL26@kk.dk

Søg job

Social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Bispebjerghjemmet (barselsvikariater)

OPRETTET 12. Maj 2020

Vi søger social- og sundhedsassistenter, der kan kunsten at balancere sygepleje og den gode hverdag.

Bispebjerghjemmet er et særdeles velfungerende plejehjem. Huset summer af en venlig og imødekommende atmosfære og her hersker en ånd af kreativitet, medmenneskelighed og faglig stolthed og identitet.

Vi har opbygget en stærk fælles kultur, hvor omdrejningspunktet er vores tre værdier: at være nysgerrig, at fremme optimisme og at skabe balance.

Vi har mange aktiviteter og træningstilbud for hele huset og på den enkelte etage. Som kontaktperson skal du sammen med beboere og pårørende udvikle praksis for "en meningsfuld hverdag" bl.a. med brug af klippekort. Vi arbejder målrettet på at styrke hverdagsdemokratiet, så beboerne har indflydelse på deres egen hverdag.

Vi er kendt for at have en høj og sikker faglighed med et helt særligt blik for hver enkelte beboer. Derfor skal du have alle dine kompetencer i spil. Vi støtter dig i oplæring efter behov, så du kan udføre opgaver inden for:

  • sygeplejeydelser fx sondeernæring, sikker medicinhåndtering, sårpleje
  • pleje og omsorg
  • dokumentation
  • fokus på tidlige tegn og forebyggelse af funktionstab og unødige indlæggelser
  • borgerinddragelse samt rehabilitering og brug af klippekort
  • det gode måltid
  • den gode hverdag for beboerne med meningsfulde gøremål og små aktiviteter
  • pædagogik og hjælp til socialt samvær

Vi søger
Vi søger dygtige social- og sundhedsassistenter til vores team, hvor der bor 16 individualister. Nogle beboerne har en senhjerneskade eller en psykisk problemstilling, og derfor arbejder vi målrettet med den rehabiliterende tilgang og på at skabe sociale rammer, der matcher den enkelte beboer – også når vi samles til måltider og andre sociale sammenkomster.

Du har lyst til at være med til at videreudvikle samarbejdet og kan arbejde opsøgende, kreativt og selvstændigt. Vi har brug for medarbejdere, som kan tage ansvar og arbejde for udvikling. Du bliver kontaktperson og indgår i den daglige opgaveløsning og skal med din faglige viden og erfaring sikre, at beboernes behov og problemer bliver set og medvirke til løsning af disse.

Det er ikke et krav, men et plus, hvis du har særlige kompetencer inden for disse områder: praktikvejledning, neurologi/senhjerneskader, ernæring, forflytning, Cura eller demens.

Huset er gennemgribende renoveret og genåbnede i 2009 med 90 to-rums boliger fordelt i seks teams. Vi har eget produktionskøkken, trænings/aktivitetsenhed, gode fælleslokaler, en café og have. Her er ca. 80 fastansatte og vi er uddannelsessted for ca. 20 elever om året. Ligeledes har vi et godt samarbejder med venneforening og andre frivillige.

Vi ønsker, at Bispebjerghjemmet er en attraktiv arbejdsplads. Vi organiserer derfor arbejdet i mindre teams, hvor medarbejderne har stor indflydelse på egen arbejdssituation. Alle medarbejdere i dagvagt indgår i et af vores faglige netværk – demens, kost og måltider, forflytning, inkontinens, arbejdsmiljø eller praktikvejledning.

Alle i teamet arbejder hver tredje weekend.
Alle i teamet har på skift maximum en gang om ugen vagt kl. 12-20.00.
Der er mulighed for deltid.
Løn ifølge overenskomst.
Stillingerne er barselsvikariater i perioden fra den 1. juli 2020 og foreløbigt et år – og er på 37 timer ugentlig i dagvagt.

Skriv en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor det netop er dig vi skal ansætte i teamet. 

Mere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonna Holm på 3530 2861.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 26. maj 2020
Vi holder samtaler i uge 22.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.