Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

15. jul 2020, 23:59

Jobstart:

1. sep 2020

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Fastansættelse

Søg job

Social- og sundhedshjælper/-assistent i hhv. dag- og aftenvagt til demenscentret Aalholmhjemmet

OPRETTET 29. jun 2020

”Alle med tilknytning til Aalholmhjemmet er sammen om at skabe et rummeligt hjem, hvor der i hverdagen lægges vægt på forståelse, sammenhæng, tryghed, sikkerhed og frihed til at vælge” – det er vores målsætning. 

Kan du genkende dig selv i dette? 

Så er du måske en af vores nye kolleger. 

Pr. 1. september 2020 skal vi bruge en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til hhv. dagvagt 37 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. weekend og til aftenvagt 28 timer pr. uge med weekendvagt hver anden weekend. Aftenvagten arbejder fast mandag og tirsdag, samt fredag, lørdag og søndag i ulige uger. 

Du skal tage del i de daglige pleje- og omsorgsopgaver og være kontaktperson for et antal beboere. Alt efter dine kompetencer, erfaringer og interesser vil du også skulle tage del i kvalitetsarbejdet, arbejdsmiljøopgaver, undervisning og opgaver omkring elever og studerende. 

Derfor forventer vi, at du

  • har forståelse for og praktisk erfaring med personcentreret omsorg og demens 
  • kan arbejde roligt, også når det brænder på
  • har overblik over egne og etagens opgaver – så du byder dig til og beder om hjælp ved behov 
  • har let ved at skabe positive relationer til beboere, pårørende og kolleger 
  • er kreativt tænkende og handlende, så beboerne oplever sig inkluderet og værdifulde 
  • formår at bringe dine faglige og menneskelige kompetencer i spil, så de beriger beboernes hverdag og hjælper os med at træffe de bedste valg
  • er optaget af at sikre høj kvalitet i arbejdet 
  • har forståelse for og arbejder respektfuldt ift. tværfaglighed og værdien i andres kompetencer 

I din ansøgning må du meget gerne redegøre for, hvorfor du søger netop disse stillinger. 

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. 

Der bliver aftalt ansættelsessamtaler, efterhånden som ansøgningerne kommer ind. Skriv venligst, hvis der er dage eller perioder, hvor du er forhindret i at komme til samtale.

Yderligere information
Skulle du have nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Christian Suhr på 3530 2050 eller personaleleder Lotte Otto på 3530 2049. 

Du kan læse mere om os på www.aalholmhjemmet.kk.dk  

Søg via nedenstående link senest onsdag den 15. juli 2020

Vores hverdag handler om mennesker
Se mere om os på vores-hverdag.dk