Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

17. feb 2020, 23:59

Jobstart:

Hurtigst muligt

Arbejdstid:

Deltid - alt under 37 timer

Jobtype:

Fastansættelse

Arbejdstid:

Susanne Christensen
E-mail: V944@kk.dk

Søg job

Sosu-assistenter til nattevagter eller blandede aften- og nattevagter

OPRETTET 3. feb 2020

I Sundheds- og omsorgsforvaltningen vil vi gerne sikre, at nattevagter har et sundt arbejdsmiljø. Derfor gør plejehjemmene Poppelbo og Lærkebo op med 7/7-rul for nattevagter.

Poppelbo og Lærkebo er to kommunale plejehjem med fælles ledelse. Vi bor i det naturskønne Bystævneparken, tæt offentlige transportmidler. Faktisk har vi bussen lige uden for døren, og så er der gratis parkering døgnet rundt.

Vi ser os selv som et hus med en venlig og imødekommende atmosfære, hvor medmenneskelighed og faglig stolthed er nogle af de bærende værdier. Vi har et godt tværfagligt samarbejde mellem husene og afdelingerne og det selvstændige aktivitetscenter, der også er en del af vores arbejdsplads

Vi søger dygtige kolleger, som er uddannede social- og sundhedsassistenter.

Du har en bred faglig viden og formår at skabe overblik og koordinere de daglige opgaver, og du sætter pris på høj kvalitet i arbejdet.

Det samlede natteam består af seks social- og sundhedsassistenter, fordelt med en assistent i hver af de seks plejeafdelinger.
I varetager de praktiske og plejemæssige opgaver i hver jeres afdeling, men hjælper også hinanden, dér hvor det giver mening.

Opgaver som nattevagt eller med blandede vagter

  • Sikre planlægning, udførelse og opfølgning af plejeopgaver og sundhedsfaglig dokumentation
  • Skabe et godt samarbejde med de øvrige vagtlag
  • Sikre en hyggelig og hjemlig stemning for beboere, der er vågne om natten
  • Samarbejde med assistenterne i de øvrige afdelinger
  • Deltage i sygeplejefaglige møder og andre relevante møder

Kvalifikationer

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent, og er du nyuddannet, klæder vi dig naturligvis grundigt på til opgaven
  • Du er medskaber af en positiv teamånd ift. de andre vagtlag, også i pressede situationer
  • Du arbejder systematisk og har flair for og overblik over den sundhedsfaglige dokumentation
  • Du følger op på indsatser og aftaler

Ansættelsesvilkår
Dine vagter kan lægges som tre nattevagter i den ene uge og fire nattevagter i den anden uge, men vi kan også tilbyde dig blandede aften- og nattevagter, hvis du ønsker at arbejde i et 7/7-rul.
Et 7/7-rul har fire aftenvagter og tre nattevagter eller tre aftenvagter og fire nattevagter – og herefter syv fridage.

Løn ifølge overenskomst samt eventuel forhandling.

Yderligere information
Kontakt gerne forstander Susanne Christensen på 2614 2015.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 17. februar 2020

Vores hverdag handler om mennesker 
Se mere om os på vores-hverdag.dk