Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

13. Maj 2021, 23:59

Jobstart:

Hurtigst muligt

Arbejdstid:

Deltid - alt under 37 timer

Jobtype:

Tidsbegrænset periode

Søg job

Sundhedsfaglige afløsere til dagvagt med mulighed for vikariat i Langgadehus

OPRETTET 15. apr 2021

Vi søger sundhesfaglige afløsere til dagvagter i hverdage og weekend med mulighed for vikariat på tre-seks måneder.

Vi vægter faglighed og trivsel højt for både vores beboere og medarbejdere, og vi søger dygtige medarbejdere, der kan understøtte dette. Hvis du vil være en del af engagerede og veluddannede kollegaer, så er det dig vi søger!
Du har måske faglig baggrund som social- og sundhedshjælper eller -assistent, men du kan også være under uddannelse inden for social- og sundhedsområedet fx som assistent, sygeplejerske eller ergo-/fysioterapeut.

Vores værdier i hverdagen er, at vi

  • er imødekommende
  • er der for hinanden
  • tager ansvar
  • er nytænkende – et hus i bevægelse

Vi søger kollegaer, som

  • kan varetage grundlæggende pleje
  • tager ansvar og er stabile og fleksible
  • behersker dansk både i tale og på skrift
  • kan reflektere over egen praksis og tilegne sig viden
  • kan arbejde i et team ud fra husets værdier og tage medansvar for helheden, således at vi påvirker hinanden positivt og udnytter hinandens kompetencer optimalt
  • kan arbejde tværfagligt, rehabiliterende og omsorgsfuldt

Vi tilbyder

  • engagerede og veluddannede kollegaer
  • en ambitiøs arbejdsplads i forandring, hvor målet er øget livskvalitet for borgerne, arbejdsglæde for medarbejderne og høj faglig kvalitet
  • et plejehjem, som har implementeret velfærdsteknologi i stort omfang
  • at vi er stærke i anerkendende og funktionsstøttende kommunikation

Om Langgadehus
Plejecenteret Langgadehus er hjem for 72 borgere i alderen 56-101 år. Vi lægger stor vægt på at skabe et hjem og en hverdag fuld af livskvalitet med udgangspunkt i den enkeltes behov. Langgadehus stod færdigbygget i 2011 og er en del af visionen for lokalområdet, hvor et tidligere industriareal er omdannet til en ny, levende bydel. Her bor mennesker i alle aldre, som handler, arbejder, går i skole og dyrker deres fritidsinteresser. Langgadehus er en selvejende institution med stærke arbejdertraditioner, egen bestyrelse og driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Se mere her.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Flintrup på 8256 4911 eller afdelingssygeplejerske Peter Selsholt på 8256 4951 for at høre nærmere om stillingerne.

Ansøgning vedlægges CV, uddannelsesbevis og autorisationsid.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 13. maj 2021
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.