Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

27. Maj 2020, 23:59

Jobstart:

1. jul 2020

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Fastansættelse

Søg job

Sygeplejerske til Langgadehus

OPRETTET 13. Maj 2020

Genopslag

Her får du mulighed for at yde omsorg, bruge din faglighed og være tæt på borgerne. Her er et spændende job – fuld af udfordringer.

Langgadehus Plejehjem søger en sygeplejerske til en fast stilling. Timetal aftales individuelt – vi tilbyder op til 37 timer, og der arbejdes hver 3. weekend. Stillingen er til ansættelse fra den 1. juli eller efter aftale.

Langgadehus Plejehjem – vi er hjem for 72 borgere i alderen 56-100 år. Vi lægger stor vægt på at skabe et hjem og en hverdag fuld af livskvalitet med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Vores værdier i hverdagen er:

  • vi er imødekommende                      
  • vi er der for hinanden
  • vi tager ansvar
  • vi er nytænkende – et hus i bevægelse

Vi søger en kollega, som:

  • har relevant erfaring gerne fra primærområdet eller medicinsk/geriatrisk afdeling. Det er også ok at være nyuddannet, idet vi så tilrettelægger et særligt introduktionsprogram
  • er en habil IT-bruger og har erfaring med at dokumentere samt behersker dansk i såvel tale som skrift
  • har erfaring med medicinhåndtering og kan arbejde rehabiliterende
  • kan reflektere over egen praksis og tilegne sig viden
  • vil være kontaktperson for nogle borgere og yde helhedspleje men også være faglig sparringspartner for sine kollegaer
  • er i besiddelse af overblik og rummelighed til professionelt at have kontakt til beboere og pårørende og kan justere arbejdet efter beboernes behov med hensyn til tid, sted og fleksibilitet

Vi tilbyder:

  • en ambitiøs arbejdsplads i forandring, hvor målet er øget livskvalitet for borgerne, arbejdsglæde for medarbejderne og høj faglig kvalitet
  • udfordrende sygeplejefaglige opgaver, da vi yder sygepleje til borgere med komplekse, akutte tilstande. Borgere med fx sonde, behov for polyfarmaci, der lider af demens eller psykiske sygdomme
  • engagerede og veluddannede kollegaer
  • mulighed for at tilegne sig erfaringer og arbejde selvstændigt – også med mindre projekter
  • et plejecenter, som har implementeret velfærdsteknologi i stort omfang
  • træning i arbejdstiden og en røgfri arbejdsdag
  • kurser og efteruddannelse fx på diplomniveau

Langgadehus stod færdigbygget i 2011 og er en del af visionen for lokalområdet, hvor et tidligere industriareal er omdannet til en ny levende bydel, hvor mennesker i alle aldre bor, handler, arbejder, går i skole og dyrker deres fritidsinteresser. Langgadehus Plejeboliger er en selvejende institution med stærke arbejdertraditioner, egen bestyrelse og driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Se mere på www.langgadehus.dk.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst. 

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Flintrup på 8256 4911 eller forstander Barbara Lisemose på 2049 1989 for at høre nærmere om stillingen eller for at lave en aftale om et besøg på Langgadehus, hvis det er muligt i forhold til Coronasituationen.

Dette er stillingen, du bare skal søge, og vi glæder os til at høre fra dig.

Send os din ansøgning via linket i annoncen, og vedhæft også CV, uddannelsesbevis og autorisations-id.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 27. maj 2020
Vi afholder samtaler den 29. maj 2020.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.