Søg jobbet

Ansøgningsfrist:

19. jul 2020, 23:59

Jobstart:

1. aug 2020

Arbejdstid:

Deltid - alt under 37 timer

Jobtype:

Fastansættelse

Søg job

VIP-medarbejdere som SOSU-assistenter til Ørestad Plejecenter – profilplejecenter hvor kunst og kultur skaber livsglæde og fællesskab

OPRETTET 29. jun 2020

To kvikke SOSU-assistenter til fortrinsvis nattevagt.

Natteteamet søger to nye kolleger, som tager fælles ansvar for vores kerneopgave: Ørestad Plejecenter danner ramme om et frit, trygt og meningsfuldt liv for de personer, som bor, arbejder eller kommer i huset — ved at inspirere og involvere hinanden hver eneste dag.

I skal dele en nattevagt 23-07 i lige uger, maks fire dage i træk. Stillingen er således på 14 timer om ugen i gennemsnit med arbejde hver 4. weekend. Timetallet kan øges, hvis der er interesse for det til 24, 28 eller 32 timer om ugen, hvor de sidste timer afvikles i aften- eller dagvagt, men da bliver det med arbejde hver 2. weekend.

Du skal kunne levere faglig kvalitet i pleje og omsorg til borgerne på Ørestad Plejecenter, følge retningslinjer og tage initiativ til egen udvikling.

Du skal være autoriseret SOSU-assistent og kunne bestå en prøve i medicinhåndtering og gældende retningslinjer.

Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Byens bedste beboere og medarbejdere – og hele tiden bedre
Ørestad Plejecenter inddrager borgernes ressourcer og ønsker i vores tilrettelæggelse af hverdagens aktiviteter og plejecentrets drift.  Derfor skal du som VIP-medarbejder være indstillet på at udvikle dit faglige og personlige potentiale ud fra borgerne behov — og derfor er vi som arbejdsplads altid i bevægelse.

Plejecentret arbejder med IHI-inspireret forbedringsmetode og har opnået flotte resultater med det — og du vil være en afgørende medspiller i disse processer. Forbedringsmetoden bygger på anvendelsen af data og hurtige afprøvninger — og derfor er der ikke langt fra idé til handling hos os.

De øvrige VIP-medarbejdere siger: ”Her er fællesskab og faglig sparring”, ”man bliver inddraget og er en del af både velkendte og nye processer”, ” her kan man virkelig udvikle sig fagligt”, ”her er tydelig og lydhør ledelse” og ”gode inspirerende kolleger i en hverdag hvor ikke to dage er ens”.

Vi ønsker en ny kollega, som   

  • bruger sin faglighed til at inddrage borgerne i plejen
  • har humor, let til smil og et glimt i øjet
  • interesserer sig for borgeren som ”det hele menneske” og derfor ser muligheder i at tilpasse pleje og aktiviteter med udgangspunkt i borgerens perspektiv
  • gør op med ”som vi plejer”, ser muligheder i det ukendte, har lyst til at lære noget nyt og bruger sin indlevelsesevne til at skabe trygge rammer for borgerne samt er en god sparringspartner for kolleger
  • omsætter sin faglige viden om hygiejne, både i pleje og køkken

Dine vigtigste opgaver

  • Tage sundhedsfagligt ansvar for medicinhåndtering og uddelegerede opgaver
  • Planlægning og udførelse af personlig pleje af høj kvalitet
  • Læse og dokumentere i CURA
  • Kende retningslinjer og træde i karakter i akutte situationer
  • Planlægge vagten og dens opgaver sammen med kollegerne
  • Tage ansvar for og deltage i kvalitetsarbejdet i huset
  • Forebygge følelsen af ensomhed hos udsatte beboere

Vi tilbyder

  • introduktionsperiode og oplæring ud fra fælles program
  • engagerede, smilende og nysgerrige kolleger
  • oplæring i brugen af CURA og øvrige systemer
  • aktivt arbejdsliv med træning i arbejdstiden
  • høj kvalitet i medicinhåndtering og opgaveløsning
  • mulighed for opkvalificering og kurser ud fra Københavns Kommunes kursuskatalog
  • fælles supervision og teamfokuseret udvikling

Vil du være vores kollega?
Stillingerne er ledige fra 1. august 2020 eller snarest derefter.

Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Mere information
Vil du vide mere, så kan du kontakte teamleder Trine Klintebjerg på 2492 0039.

Søg via nedenstående link senest søndag 19. juli 2020 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 30.

Ørestad Plejecenter er del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er del af Lokalområde Syd, der desuden har 9 øvrige plejehjem, sundhedshuse, hjemmepleje og sygepleje. Ørestad Plejecenter er beliggende i byudviklingszonen Ørestad Syd. Metroen går lige til døren. Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du også hente Ældrepolitikken samt kommunens Sundhedspolitik.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.