Københavns Kommune

Erfaren ernæringsassistent eller kok til Ørestad Plejecenter

Søg jobbet

Område
Drift og service
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Genopslag

Ønsker du at arbejde på et visionært og udviklingsorienteret plejecenter? Har du kærlighed til råvarerne, og kan du forvandle dem til nærende, sunde og genkendelige retter til ældre? Har du også interesse for nogle af de administrative opgaver, der også findes i et storkøkken?

Så læs videre her. Vi ønsker os en dygtig, kreativ og struktureret kollega. Vi forestiller os, at du er uddannet enten ernæringsassistent eller kok. Stillingen er ledig i vores produktionskøkken fra den 1. marts 2024 eller snarest derefter. 

Vi tilbyder attraktive mødetider, og metroen kører lige til døren. Der er desværre ingen parkeringsmuligheder på Ørestad Plejecenter, men læs videre alligevel.

Vi ønsker os en kollega, der kan svare ja til følgende:

  • er uddannet (ernæringsassistent eller kok) og har relevant erfaring inden for storkøkkenproduktion – gerne fra plejecenter
  • fagligt velfunderet – særligt ift. ernæring til ældre mennesker og deres særlige behov som småt spisende og kost med modificeret konsistens
  • interesserer dig for og ser muligheder i at tilpasse tilbud og menuer med udgangspunkt i borgerens perspektiv sammen med teamleder
  • brænder for den gode mad til ældre borgere i alt fra planlægning og indkøb til produktion og formidling
  • elsker at "røre i gryden" og lave alle opgaver i et storkøkken fra varemodtagelse, opvask og rengøring
  • er habil IT-bruger og har et solidt kendskab til Office-pakken, Xena og gerne Kvantum 
  • er struktureret og har god ordenssans
  • elsker at nørde med klimavenlige retter og passe på ressourcerne
  • er stabil i fremmøde og har let til et smil
  • er fleksibel og elsker en uformel omgangstone 

Dine vigtigste opgaver:

  • deltage i den daglige produktion af døgnkosten fra planlægning, beregning, indkøb, varemodtagelse og fremstilling til rengøring og opvask
  • lejlighedsvis mødeforplejning
  • deltage i cafémøder med beboerne, da vi lytter til og medinddrager beboerne mest muligt
  • udføre og dokumentere egenkontrol
  • kollegial sparring og samarbejde med teamleder og serviceteamet
  • bidrage til det gode arbejdsmiljø

Hvem er vi?
Vi er et team, der består af fem dygtige, engagerede og motiverede ernæringsfaglige personer. Vi producerer døgnkosten til vores 114 beboere, og vi producerer maden så tæt på spisetidspunktet som muligt efter princippet om varmholdt produktion. Vores økologiprocent ligger på 87%, og vi arbejder med at komme i mål med Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi 2025. 

Om Ørestad Plejecenter
Ørestad Plejecenter er del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er del af Lokalområde Amager, der desuden har fire øvrige plejehjem, lokalområdekontor, sundhedshus, hjemmepleje og sygepleje. Ørestad Plejecenter ligger i byudviklingszonen Ørestad Syd. Metroen går lige til døren. Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune, her kan du også hente ældrepolitikken og kommunens sundhedspolitik. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer om ugen i dagvagt. I fire uger møder du i tidsrummet kl. 08.00-15.00/15.30, hver 5. uge kl. 10.00-17.00 og hver 5. lørdag kl. 09.00-17.00. Helligdage deles i teamet. Stillingen er ledig fra den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter. Løn forhandles efter gældende overenskomst. 

Mere information
Vil du vide mere, kan du på hverdage kl. 09.00-10.00 kontakte teamleder Irene Kosiara Herbo på 2492 1383.

Søg via linket senest onsdag den 20. februar 2024
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.