Københavns Kommune

Ernæringsassistent/kok til køkkenet på Fælledgården Plejecenter

Søg jobbet

Område
Drift og service
Andre arbejdsområder
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vi mangler den helt rigtige kollega. Så er du ernæringsassistent, kok eller har anden fødevareuddannelse og et hjerte, der banker for den gode klassiske, danske madkultur produceret fra bunden af gode økologiske råvarer, så er dette stillingen for dig.

Fælledgården er et plejecenter fuld af aktiviteter – små som store – med plads til udvikling og forandring. Køkkenet er i den forbindelse en vigtig 'spiller' i forhold til den gode hverdagsmad, møder, arrangementer og andre store sammenkomster for beboerne, pårørende og medarbejdere. Til hverdag har vi fokus på kvalitet både i forhold til den enkelte beboers trivsel og i forhold til, at medarbejderne trives ved at være en del af en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der er aktiv 365 dage om året. 

Vi er en selvejende institution med 193 boliger fordelt på seks afdelinger, hvoraf en afdeling er en skærmet demensafdeling. Maden til beboerne er vores kerneydelse. Hertil kommer, mødeforplejning, store fester for beboerne samt jazzfestival og andre arrangementer.

 Vi forventer, at du

  • har en faglig uddannelse som ernæringsassistent eller kok evt. anden fødevarerelevant uddannelse
  • brænder for mad, der er lavet fra bunden af økologiske råvarer
  • er kvalitetsbevidst i råvarevalg og dit færdige produkt
  • er teamplayer med gode evner i kommunikation og samarbejde
  • har lyst til at indgå i en travl hverdag med godt humør og med en løsningsorienteret tilgang
  • har erfaring med kold eller varm mad til mange – vi har produktionskøkkenet klar
  • har erfaring med egenkontrol i en 'engros med detail-godkendt' virksomhed

Vi tilbyder

  • 14 gode kollegaer med god humor og mange forskellige kompetencer
  • et teamsamarbejde, hvor ingen opgave er for lille eller for stor
  • mange forskellige opgaver fra festmenuer til pakning af varer
  • et arbejdsmiljø, hvor gensidig respekt og den gode tone er en naturlig del af hverdagen
  • en arbejdsplads i faglig udvikling og med mulighed for personlig udvikling
  • varmholdt produktion, som tager udgangspunkt i det klassiske, danske køkken

Fremtiden i køkkenet bringer

  • implementering af Fælledgårdens måltids- og værtskabspolitik – her har køkkenet en aktiv rolle i at sikre madkvalitet fra produktion til servering
  • fokus på at opnå økologisk guldmærke gennem arbejde madspild og optimal udnyttelse af råvaren
  • arbejde med bæredygtighed og klimaaftryk i henhold til opsatte mål for reduktion
  • udvikling at opskrifter, nye retter og systemer til at sikre ernæring og fleksibilitet i madtilbuddet på Fælledgården

Ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejde hver 4. weekend. Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.30-18.00, primært dagvagter og ganske få aftenvagter. Tiltrædelse den 1. januar 2025, men vi venter rigtig gerne på den rette kollega.

Mere information

Er du blevet nysgerrig, kan du kontakte køkkenserviceleder Lise-Lotte Larsen på 21 81 66 65/ii0n@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 13. december 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.