Medhjælpere til afdelingskøkkener til hver 3. weekend på tværs af Klarahus Plejehjem
Søg jobbet
Vil du være med til at understøtte det gode måltid på Klarahus, og har du en interesse inden for mad til ældre? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Hvem er du, og hvad skal du lave?
Københavns Kommune har en ambitiøs madpolitik, som lægger vægt på, at maden både er ernæringsrigtig og appellerer til sanserne. Som medhjælper i vores afdelingskøkken skal du være med til at sikre, at vi realiserer visionerne til glæde for beboerne. Derudover ønsker vi, at du
- har lyst til at være en del af et plejehjem
- har en interesse inden for mad
- kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
- kan understøtte et godt samarbejde med dine kollegaer
Du vil som medhjælper i vores afdelingskøkkener arbejde på tværs af Klarahus’ afdelinger. Du skal varme den allerede producerede frokost og lave smørrebrød på alle afdelinger til aftensmad. Derudover er der opgaver som rengøring af køkken og at være en del af at understøtte det gode måltid hos beboerne.
Alt det praktiske
Klarahus ligger midt i den charmerende oase De Gamles By i hjertet af Nørrebro. Køkkenet leverer mad til ca. 111 beboere på 11 modtagekøkkener fordelt på fem plejeafdelinger. Se mere på https://boligertilaeldre.kk.dk/plejehjem/klarahus.
Ansættelsesvilkår
Arbejdet foregår hver 3. weekend lørdag og søndag kl. 09.00-16.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2024.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte køkkenleder Kristine Ploug på 2156 9661.
Søg via linket senest søndag den 10. december 2023
Vi afholder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.