Rengøringsmedarbejder til Solgaven i Valby
Søg jobbet
Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt serviceteam med afvekslende opgaver og fokus på at gøre borgerens hverdag endnu bedre? Så er du måske vores nye rengøringsmedarbejder til serviceteamet.
Solgaven Valby åbnede dørene i maj 2019 som et moderne plejecenter med tilknyttet aktivitetstilbud. Vi har brug for en dygtig rengøringsmedarbejder, som sammen med resten af serviceteamet kan understøtte vores værdier og ambitioner om faglighed og stabil drift.
Målet for Solgaven Valby er, at understøtte blinde og svagsynedes selvstændighed og selvhjulpenhed, skabe de bedste vilkår for følelsen af hjemlighed og dermed sikre rammer om fællesskaber og sociale relationer. Solgaven Valby består af 93 plejeboliger og 25 ældreboliger, samt et stort aktivitetscenter. Solgaven er beliggende centralt tæt på Ny Ellebjerg Station.
Vi tilbyder
- afvekslende arbejdsopgaver
- kontakt med beboere
- at du bliver en del af et mindre team, som løser opgaver i fællesskab
- fokus på et godt arbejdsmiljø
- arbejde i et nyt og moderne hus
- løn og pension efter overenskomst
Vi forventer, at du
- har gode samarbejdsevner
- er mødestabil og kommer til tiden
- har gode kundskaber ud i det danske sprog
- har lyst til at være en del af beboerens hverdag og bidrage positivt til denne
- har et højt kompetenceniveau i forhold til hygiejne, personlig såvel som i løsning af arbejdsopgaven
- har det godt med skiftende arbejdsopgaver
Ansættelsesvilkår
Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst.
Din arbejdstid vil være 30 timer pr. uge i et 3 ugers rul (arbejde hver 3. weekend). Arbejdet vil i udgangspunktet ligge fra 7.00-13.00 på hverdage og 7.00-12.00 i weekender. Der vil forekomme aftenarbejde og arbejde på helligdage.
Opstart pr. 1. december 2024.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Daniel Bardenfleth på 27 62 92 68.
Har du lyst til at være med til denne spændende og unikke opgave? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Solgaven Valby er en røgfri arbejdsplads.
Søg via linket senest tirsdag den 15. oktober 2024
Vi har ansættelsessamtaler tirsdag den 22. oktober 2024 fra kl. 10.30.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.