Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på plejecenter Absalonhus i hjertet af Vesterbro

Søg jobbet

Område
Pleje
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype
Fastansættelse

Er du vores nye kollega?

Motiveres du til at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til vores ældre uden at glemme hyggen?

Og er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og har lyst til udvikling?


Så er Absalonhus måske stedet for dig.

Absalonhus er et mindre plejecenter, her bor 49 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, der i sommerperioden skaber rammen om flere udendørsaktiviteter. Ledelsen i Absalonhus består af en forstander og to afdelingsledere. Til at styre vagtplanen har vi en vagtplanlægger. Der er ligeledes tilknyttet sygeplejersker, som går på tværs af afdelingerne. Hver afdeling er repræsenteret af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, elever og rengøringspersonale. Vi arbejder alle med at bidrage til et godt arbejdsmiljø og vores størrelse gør, at vi kender hinanden godt på tværs af afdelinger, og vi deler gerne viden og kompetencer.

Vores aftenvagter udtaler: 'Vi kan godt lide at arbejde som aftenvagter på Absalonhus, fordi vi arbejder selvstændigt og har (meget) ansvar. Vi mødes også med de andre aftenvagter i løbet af aftenen. Det giver os mulighed for socialt samvær og kollegial sparring'.

Om os

Vi er et ambitiøst plejehjem, som er i udvikling gennem et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven. Vi værner om værdier som ordentlighed og tillid, og vi stiller høje krav til vores faglighed.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med eller interesse for den ældre borger
  • kan arbejde forebyggende, rehabiliterende og lindrende
  • kan arbejde tværfagligt med patientsikkerhed i fokus
  • tager ansvar for faglig og professionel kvalitet og dokumentation i Cura
  • har erfaring med eller interesse for psykiatri og demens
  • kan bevare ro og overblik, og være med til at skabe den sjove-stille eller gode aften for beboerne

Ansættelsesvilkår

Arbejdsplanen er 5+2 med weekendvagt i lige og ulige uger, og altid i vagt: mandag-tirsdag eller onsdag-torsdag (gennemsnitlig 28 timer ugentlig). Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Vi ønsker, at du kan starte den 1. november 2024 eller snarest derefter.

Mere information

Hvis du er interesseret i stillingen og gerne vil høre mere, så ring til afdelingsleder Else-Marie Andersen på 23 65 60 27 eller Emilie Damø på 23 43 14 87. De svarer hellere end gerne på dine spørgsmål og kan fortælle meget mere om at arbejde i aftenvagt hos os. Du er også meget velkommen til at komme forbi og hilse på.

Skriv gerne lidt om din motivation for at søge, hvad du brænder for og om dine personlige og faglige erfaringer.

Søg via linket senest torsdag den 17. oktober 2024

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.