Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på regnbueplejehjemmet Slottet

Søg jobbet

Område
Pleje
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vi søger en ny kollega til Slottet.

Vi er Slottet under regnbuen. På plejehjemmet Slottet er vi vilde med beboernes mangfoldighed fortalt igennem livshistorier, hverdagens finurligheder og en faglig spændvidde af opgaver, som kalder på tværfagligt samarbejde, giver faglig stolthed og motiverer til fortsat faglig udvikling. Slottet er samtidig et sted med højt til loftet. Vi har ben i næsen, hår på brystet og er modige i forhold til at gå nye veje sammen for at pleje og bevare vores stærke arbejdsfællesskab. Slottet huser 111 beboere med hver deres unikke historie.   

Vi ønsker, at du 

  • stortrives med at arbejde med ældre mennesker og er stolt af dit fag 
  • ser beboerne, hvor de er, og er nysgerrig på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for og med vores beboere 
  • er fagligt skarp og god til at skabe ro og overblik  
  • er nysgerrig og åben for andres faglighed og erfaring og sætter pris på det tværfaglige samarbejde 
  • er skarp og klar til at holde dig orienteret og dokumentere 
  • har en høj arbejdsmoral og søger kvalitet i alle opgaver, du løser 

Vi tilbyder dig 

  • god og grundig introduktion til opgaven som social- og sundhedsassistent på Slottet 
  • rammerne til, at du kan gøre en forskel for Slottets beboere i tæt samarbejde med gode kolleger 
  • faglig udvikling i hverdagen ved en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver, der løses i samarbejde med gode kolleger, løbende undervisning og inddragelse i udviklingsarbejdet  
  • et stemningsfuldt 'slot' i en gammel bygning med sjæl og kolleger med mange forskellige fagligheder fx sygeplejersker, farmakonomer, terapeuter (fysio-, ergo), ernæringskoordinator og kulturkoordinator 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du får weekendvagt hver tredje weekend. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt eller senest 1.august 2024. 

Mere information 

Vil du vide mere om social- og sundhedsassistentens opgaver, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Christiansen 2489 4079 eller AMR Camilla Tillegren 2337 3826.

Søg via linket senest onsdag den 26. juni 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.