Københavns Kommune

Sygeplejerske til Plejecentret Sølund

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vi leder efter dig, der har lyst til at udøve grundlæggende sygepleje og arbejde med sygeplejefaglighed, udvikling og kvalitet i det daglige arbejde og i samarbejde med kolleger tage ansvar for at arbejde med den komplekse og akutte sygepleje, rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Du skal også være vejleder, sparringspartner og rollemodel for kolleger.

Vi søger en sygeplejerske til 1. sal på Sølund. Så vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, og trives du med udfordring og udvikling? Og kan du arbejde ud fra borgerens perspektiv? Så tøv ikke med at søge, for måske er du vores nye kollega.

Vi ønsker, at du som sygeplejerske

  • har specialviden/erfaring indenfor geriatri, dog er dette ikke et must
  • har lyst til at udvikle dig gennem videreuddannelse inden for de sygeplejespecielle områder som fx palliation, demens, kliniskvejlederfunktion m.m.
  • trives med at arbejde selvstændigt, men sætter stor pris på at samarbejde med dine dygtige kollegaer fra alle faggrupper
  • er i stand til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger, igangsætte handlinger, evaluere og følge op på disse
  • har lyst til at lære fra dig ved at undervise og give faglig sparring til plejepersonalet
  • har overblikket over sygeplejefaglige opgaver på afdelingerne og varetage dem dér, hvor der er behov

Vi vil være verdens bedste plejehjem

Alle vil vel gerne være de bedste, men for os betyder det, at vi vil være

  • et hjem fyldt med hjertevarme, tryghed og fleksibilitet, for når vores beboere nu ikke kan være i eget hjem, vil vi skabe de bedste rammer og det bedste indhold hos os
  • en udviklende og engageret arbejdsplads, hvor mulighederne står åbne for vores medarbejdere. Vi arbejder med kompetenceudvikling af alle vores faggrupper, som foregår lige så meget i hverdagen som på kurser og temadage

Sølund er et profilplejehjem med speciale i musik. Musikken favner vores beboere og skaber ramme for et rytmisk hverdagsliv – og her lever beboerne livet for fuld musik.

Med vores særlige DNA og strategiske målsætninger vil vi flytte arbejdspladsen til næste niveau. Vi kan ikke lide at stå stille, men vi insisterer på, at rutiner, faglighed og mennesker kan folde sig endnu stærkere ud. 

Det praktiske 

Sølund har måske Københavns bedste beliggenhed med udsigt til Søerne. Vi har 150 beboere fordelt på seks somatiske afdelinger og et stærkt hold af sygeplejersker, assistenter, hjælpere og pædagoger. På sigt bygger vi et nyt superplejehjem, som bliver en fantastisk ramme at udfolde sig i. Det håber vi, du har lyst til at være en del af.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver tredje weekend.

Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Mere information

Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Mette Gjeneskov Bjarnø på 40 22 28 22 for at høre mere om stillingen. 

Læs mere om os på vores hjemmeside

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025

Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.