Plejebolig i en anden kommune

Når du er godkendt til en plejebolig, kan du vælge, om du ønsker at bo i en af Københavns kommunes boliger, eller om du ønsker at søge en bolig i en anden kommune. 

Hvis du vil søge om plejebolig i anden kommune, skal du udfylde et ansøgningsskema. Skemaet kan du få udleveret af visitationen.

Hvis du søger bolig i en anden kommune, skal denne kommune også vurdere, om den kan godkende dig til en plejebolig.

Du kan godt blive godkendt til en plejebolig i København, men få afslag i en anden kommune, da kommunerne har forskellige kriterier for at visitere til en plejebolig.

Søg plejebolig

Inden du eller din nærmeste kan flytte på plejehjem, skal du igennem en ansøgningsproces hos kommunen.