PLEJECENTRET

Aftensol

Aktiviteter

Billede
Mand spiller på klaver
Musik og sang fylder særligt meget i vores hverdag.

Aktiviteter

På Aftensol gør vi os umage med at arrangere forskellige aktiviteter, så der er noget for enhver smag.

I det daglige tilbyder vi blandt andet gymnastik, sang, musik og forskellige slags spil.

Vi tager også til koncerter, holder arrangementer med underholdning og arrangerer ture ud af huset. Musik og sang fylder særligt meget i vores hverdag.

Vi samarbejder med andre plejehjem om at arrangere teateraftner, koncerter, foredrag og andre former for underholdning.

Oversigt over arrangementer

Find en oversigt over Aftensols arrangementer i efterår og vinter 2020-2021.

Kristne aktiviteter

Frelsens Hær arrangerer også aktiviteter på Aftensol. Fx arrangerer de hver fredag sang, andagt og hygge for alle, der har lyst til at være med.

Hver uge kommer en repræsentant for Frelsens Hær på Kapellantjeneste. Det er en besøgstjeneste, der tilbyder alle beboere en samtale om liv og tro og andre spørgsmål, der har betydning for den enkelte.

Juleaften står Frelsens Hær for at holde juleandagt på plejehjemmet, og medlemmer af Frelsens Hærs hornorkester spiller julemusik.

Aftensol har et samarbejde med to lokale kirker, Anna Kirke og Stefans Kirke, hvorfra præsterne jævnligt kommer og holder gudstjeneste.