PLEJECENTER

Fælledgården

ØKONOMI

Udgifter

Billede
Lommeregner og lilla kuglepen
ØKONOMI

Udgifter

På Fælledgården skal du betale indskud, husleje, el, vand og varme. 

Du har også mulighed for at købe en servicepakke, som blandt andet indeholder mad, vask rengøringsartikler osv.  
 
Du er selv ansvarlig for at betale dine regninger. Vi vil dog gerne hjælpe dig med at tilmelde dine regninger til PBS, så betalingen foregår automatisk. Plejehjemmets medarbejdere påtager sig ikke at administrere din økonomi.  
 
Nedenfor kan du læse om de udgifter, der er på Fælledgården. 

Husleje og indskud

Indskud og husleje afhænger af størrelsen på lejligheden. Boligerne på Fælledgården koster følgende:
 
Indskud: ca. 37.000 kr.
Husleje: De fleste af vores boliger har en husleje på 6.250 - 6.650 kr. Den dyreste husleje er på 9.120 kr.

Elektricitet og vinduespudsning er inkluderet i huslejen. Huslejepriserne er vejledende, og ændringer kan forekomme.
 
Varme bliver afregnet efter forbrug. Regn med ca. 330-400 kr. om måneden.
 
Du kan søge om boligstøtte til huslejen og om lån til at betale indskud. Såfremt du ingen pårørende har til at hjælpe, er du velkommen til at kontakte os.
 
Læs mere om boligstøtte og lån til indskud

Servicepakke  

Nedenfor er en liste over de ydelser, vi tilbyder, og som du selv skal betale for.  
 
Det er frivilligt, om du vil købe nedenstående ydelser. Du skal blot være opmærksom på, at hvis du fravælger nogle af ydelserne, fx mad, skal du selv stå for at lave mad, vaske op og købe de ting, du skal bruge.

  • Fuld dagskost (drikkevarer er inkluderet i prisen, undtagen kapselvarer) – eller varm hovedret, biret og to mellemmåltider
  • Vask af privat tøj og linned
  • Toiletartikler
  • Rengøringsartikler.

Du kan tilkøbe rens og strygning af tøj i forbindelse med vask.

Prisen for servicepakken på Fælledgården er fastsat af Københavns borgerrepræsentation. Den fulde servicepakke koster ca. 4.158 kr. om måneden (2020). Københavns Kommune justerer priserne hvert år.

Læs mere om servicepakken og se priser for de enkelte ydelser