Håndværkerforeningens Plejehjem

Mad & måltider

Billede
Stegt flæsk med persillesovs
Vi opfordrer dig og de andre beboere til at være med til at bestemme, hvad vores menu skal bestå af.

Mad & måltider

Håndværkerforeningens Plejehjem har sit eget køkken, som laver maden til alle vores måltider.

Vores køkken har fået det økologiske guldmærke, hvilket betyder, at maden er 90-100 procent økologisk. Vi laver maden fra bunden og bruger sæsonens råvarer. 

Få indflydelse på menuen

Vi opfordrer dig og de andre beboere til at være med til at bestemme, hvad vores menu skal bestå af. Du kan få indflydelse ved at sidde med i vores kostudvalg, hvor køkkenchefen også er med.

Hver gang en beboer har ønsket en ret, skriver vi om det i vores månedsblad ’Bindeleddet’.

Fællesspisning og sang

Vi serverer maden i spisestuerne på hver afdeling og lægger vægt på at skabe et fællesskab omkring måltidet. Vi synger sammen efter hvert måltid.

Du kan naturligvis også spise i din egen bolig, hvis du ønsker det.  

Håndværkerforeningens Plejehjem driver også en café, hvor hjemmeboende pensionister kan komme og spise – som en del af Københavns Kommunes fællesspisningsprojekt.