Højdevangs Sogns Plejehjem

ØKONOMI

Udgifter

Billede
Lommeregner og lilla kuglepen
ØKONOMI

Udgifter

På Højdevang Sogns Plejehjem skal du betale husleje, indskud, el, vand og varme.

Du har også mulighed for at købe en servicepakke, som blandt andet indeholder mad, vask rengøringsartikler osv. 

Du og dine pårørende er selv ansvarlige for at betale dine regninger og tilmelde dem til betalingsservice PBS.   

Nedenfor kan du læse om de udgifter, der er på Højdevang Sogns Plejehjem.

Husleje og indskud

Boligerne på Højdevang Sogns Plejehjem koster følgende: 

Indskud: 23.657 kr.
Husleje: 9.049 - 9.327 kr.

Huslejen er inkl. vand og ekskl. aconto varme, aconto el, hjemfald, grundpakke og Copydan-afgift.

Du kan søge om boligstøtte til huslejen og om lån til at betale indskud. Vi hjælper dig gerne med at søge. 

Læs mere om boligstøtte og lån til indskud

Servicepakke 

Nedenfor er en liste over de ydelser, vi tilbyder, som du selv skal betale for. 

Det er frivilligt, om du vil købe ydelserne. Du skal blot være opmærksom på, at hvis du fravælger nogle af ydelserne, fx mad eller indkøb af toiletartikler, skal du selv stå for at lave mad og købe de ting, du skal bruge.  

  • Fuld dagskost (drikkevarer er inkluderet i prisen, undtagen kapselvarer) – eller varm hovedret, biret og to mellemmåltider
  • Vask af privat tøj 
  • Leje og vask af linned 
  • Toiletartikler 
  • Rengøringsartikler
  • Vinduespudsning.

Den fulde servicepakke på Højdevang Sogns Plejehjem koster ca. 4.172 kr. om måneden (2020). Københavns Kommune justerer priserne hvert år.

Læs mere om servicepakken og se priser for de enkelte ydelser