Kastanjehusene

Mad & måltider

Billede
Stegt flæsk med persillesovs
Du har mulighed for at vælge mellem forskellige retter til aftensmad, som vi spiser sammen i spisestuen på din etage.

Mad & måltider

I Kastanjehusene serverer vi mad af høj kvalitet og med mange økologiske råvarer. 

Vores kostansvarlige medarbejdere sørger for, at du får sund, velsmagende mad, som du kan lide, og som giver dig en god ernæringstilstand. 

Vi inddrager dig og de andre beboere i, hvilket mad vi serverer. Vores beboerundersøgelse viser da også, at vores beboerne er meget tilfredse med maden.

Dét spiser vi på Kastanjehusene

Morgenmaden består af en buffet med mad, som er lavet fra bunden. Buffeten består af friskbagt brød, pålæg, æg, yoghurt, frisk frugt, kaffe, te og juice. Vi spiser morgenmaden sammen på tværs af etagerne, da det bidrager til fællesskabet.

Frokosten består ofte af smørrebrød og en lun ret. Vi spiser sammen på de enkelte etager. 

Om eftermiddagen serverer vi kaffe og hjemmebagt kage.

Aftensmaden består af varme retter fra Københavns Madservice. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige retter. Vi spiser aftensmad sammen i spisestuen på etagen.