Langgadehus

Langgadehus som arbejdsplads

Billede
Langgadehus og cykler ude foran
På Langgadehus har vi cirka 64 medarbejdere med et højt fagligt niveau.

Langgadehus som arbejdsplads

Langgadehus er kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau med høje forventninger til vores medarbejdere.

Vi forventer, at alle medarbejdere: 

  • Er imødekommende og tager ansvar
  • Sætter beboerne i centrum
  • Kender deres ansvar i forhold til dokumentation
  • Kender til Københavns Kommunes ældrepolitik.
Efteruddannelse, temaeftermiddage og værktøj til at sikre kvaliteten af vores arbejde

Vi opretholder det høje faglige niveau ved løbende at tilbyde alle medarbejdere efteruddannelse, fx AMU-kurser og diplomuddannelser (fx medicinkurser, demenskurser, praktikvejlederkurser).

Vi har samtidig fokus på at udvikle det faglige miljø på plejehjemmet gennem månedlige temaeftermiddage for alle medarbejdere. Temaerne er fx demens, hygiejne, aktiviteter eller sårpleje.

Vi arbejder også med Københavns Kommunes forbedringsmodel, som er et værktøj, der hjælper os med at sikre kvaliteten af vores arbejde.

Aktuelt har vi blandt andet fokus på medicin, urinvejsinfektioner, forebyggelse af indlæggelser og optimering af arbejdsgange. 

Velfærdsteknologi til at aflaste medarbejderne

Derudover har Langgadehus i flere år haft fokus på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø ved at bruge kendt velfærdsteknologi, som aflaster medarbejderne. Teknologien kan fx være specialsenge og særlige systemer til at vende beboerne.

Vi får løbende ny teknologi, og vi sikrer os altid, at medarbejderne bliver grundigt oplært i, hvordan de bruger teknologien. 

I vores nyeste evaluering af arbejdsmiljøet oplyser samtlige medarbejdere, at de oplever en mindre fysisk belastning i deres arbejde, efter vi er begyndt at arbejde med velfærdsteknologi. 

Bliv frivillig

På Langgadehus har vi en del frivillige, som er med til at arrangere aktiviteter for beboerne.

Som frivillig bestemmer du selv, hvad du gerne vil lave og hvor mange timer, du bruger på plejehjemmet.
 
Vi har altid brug for flere frivillige, der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere. 

Hvis du er interesseret i at blive frivillig på Langgadehus, kan du kontakte forstander Barbara Lisemose på mail: c74z@kk.dk

Medarbejdere

På Langgadehus er vi ca. 64 medarbejdere inden for følgende faggrupper: 

  • Syv sygeplejersker (heraf tre afdelingssygeplejersker og en udviklingssygeplejerske) 
  • 32 sosu-assistenter 
  • 11 sosu-hjælpere
  • En aktivitetsmedarbejder 
  • En vagtplanlægger/administrativ medarbejder  
  • En økonoma, fire ernæringsassistenter og en ufaglært
  • Seks plejemedhjælpere/rengøringsmedarbejdere 

Derudover er vi uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter og sygeplejerskestuderende. 

 

MED-udvalget

Langgadehus har et MED-udvalg, som består af fire medarbejderrepræsentanter (to tillidsrepræsentanter og to arbejdsmiljørepræsentanter) og tre lederrepræsentanter.

Forstanderen er formand for udvalget.

MED-udvalget arbejder blandt andet med plejehjemmets arbejdsmiljø, udvikling og implementering af ældre- og sundhedspolitik og sygefraværet. 

Kontakt os