Langgadehus

ØKONOMI

Udgifter

Billede
Lommeregner og lilla kuglepen
ØKONOMI

Udgifter

På Langgadehus skal du betale husleje, indskud, el, vand og varme.

Du har også mulighed for at købe en servicepakke, som blandt andet indeholder mad, vask, rengøringsartikler osv. 

Du er selv ansvarlig for at betale dine regninger. Vi vil dog gerne hjælpe dig med at tilmelde dine regninger til PBS, så betalingen foregår automatisk. 

Nedenfor kan du læse om de udgifter, der er på Langgadehus.

Husleje og indskud

Boligerne på Langgadehus koster følgende: 

Indskud: 32.000 - 35.000 kr.
Husleje: 7.348 - 7.446 kr.

Huslejen varierer, alt efter hvor stor en bolig du flytter ind i. Huslejen er eksklusive el og vand.

Du kan søge om boligstøtte til huslejen og om lån til at betale indskud. 

Læs mere om boligstøtte og lån til indskud

Servicepakke 

Nedenfor er en liste over de ydelser, vi tilbyder, som du selv skal betale for. 

Det er frivilligt, om du vil købe ydelserne. Du skal blot være opmærksom på, at hvis du fravælger nogle af ydelserne, fx mad eller indkøb af toiletartikler, skal du selv stå for at lave mad og købe de ting, du skal bruge.  

  • Fuld dagskost (drikkevarer er inkluderet i prisen, undtagen kapselvarer) – eller varm hovedret, biret og to mellemmåltider
  • Vask af privat tøj
  • Leje og vask af linned
  • Toiletartikler 
  • Rengøringsartikler
  • Vinduespudsning.

Den fulde servicepakke på Langgadehus koster ca. 4.172 kr. om måneden (2020). Københavns Kommune justerer priserne hvert år.

Læs mere om servicepakken og se priser for de enkelte ydelser