Ørestad Plejecenter

Boliger & fællesarealer

Billede
Stor fællesaltan
Alle vores fællesrum har udgang til store fællesaltaner. Du har også din egen, private altan på plejehjemmet.

Boliger & fællesarealer

Find billeder af boliger og fællesarealer, læs om vores faciliteter og se plantegning.
Boliger

Alle beboere på Ørestad har en moderne bolig med to værelser på 67 kvm inklusive fællesarealer. Vi har også seks lejligheder til ægtepar, som er på 87,7 kvm inklusive fællesarealer.

Boligerne indeholder en stue med køkken og køleskab, soveværelse med plejeseng og loftlift samt badeværelse. Alle boliger har udgang til altan. 

Stuen og soveværelset er adskilt af en skydedør, der kan fjernes, hvis du ønsker ét stort rum.

Boligerne har lyse trægulve, hvide vægge og fliser på badeværelset. Alle boliger har nødkald, kabel-tv, trådløst internet og telefonstik. Du kan låne el-kogeplader, så du selv kan lave mad.

Læs om dine udgifter på Ørestad Plejecenter

Find flere praktiske informationer

Fællesarealer

Ørestad Plejecenter er indrettet moderne, hjemligt og hyggeligt med smarte hjælpemidler både i fællesrummene på de seks etager og i den enkelte bolig.

Alle fællesrum har et køkken, hvor du kan spise, slappe af, lave aktiviteter og gå ud på vores store altaner.

I stueetagen ligger en café med computere, klaver, akvarium og pejs, og der er udgang til gårdhave og kanal.

Vi har også en dansesal, en træningssal, et atelier og et område, hvor du kan spille billard.

Læs mere om aktiviteterne på Ørestad Plejecenter

Billede
Gårdmiljø med terrasse og blomsterbed
Billede
Fælles dagligstue
Billede
Stor tagterrasse
Billede
Fælles spisestue
Billede
Billardbord
Billede
Fælles spisestue