Rundskuedagens Plejecenter

Aktiviteter

Billede
Lagkage pyntet med flødeskum og hindbær
På Rundskuedagen holder vi mange fester. Til beboernes fødselsdag giver vi lagkage til hele afdelingen.

Aktiviteter

Vi tilrettelægger så vidt muligt vores aktiviteter sammen med dig og de andre beboere, og vi tilpasser dem efter dine ønsker, og hvad du kan klare både fysisk og psykisk. 

Vores aktiviteter kan fx være bankospil, motion, diverse spil, bagning, oplæsning, cafébesøg og gåture i nærmiljøet. I sommerhalvåret har vi en del udendørsaktiviteter.

Aktiviteterne kan både foregå på din afdeling eller i vores aktivitetstilbud i stueetagen. 

Du har desuden mulighed for at træne i vores træningscenter sammen med fys- og ergoterapeuter fra Sundhedshuset Vesterbro.

Ture ud af huset

Vi tager også på ture ud af huset, fx til Dyrehavsbakken, Dragør, Christiania, Tivoli og Den Blå Planet.

Derudover tager vi også gerne med dig til frisør eller shopping i lokalområdet.

Fester og arrangementer

På Rundskuedagen er vi glade for at holde fester.

Vi holder fx fastelavn, hvor vi inviterer børn fra nabolaget til at komme og slå katten af tønden. Vi holder også plejehjemmets fødselsdag, påskefrokost, pinsefrokost, julefrokost, juleaften og nytårsaften. 

Derudover holder vi din og de andre beboeres fødselsdag og giver lagkage til hele afdelingen.

Hvis du selv vil holde fødselsdag eller fest, har du mulighed for at låne vores aktivitetslokale. Du skal selv sørge for at pynte op, dække bord m.m. Du kan bestille mad fra køkkenet. Du aftaler selv menu og pris med køkkenet.