PLEJECENTER

Sølund

Mad & måltider

Billede
Personalet i Madam Blå
Køkkenpersonalet på Madam Blå laver hver dag mad til Sølunds beboere.

Mad & måltider

På Sølund har vi vores eget køkken, Madam Blå, som laver mad til alle Sølunds beboere, eksterne kunder og gæster i caféen.

Når Sølund er vært for arrangementer som fx Distortion og sankthans, er det også Madam Blå, som står for den kulinariske oplevelse. Sølunds eget bageri sørger desuden for, at vi altid serverer friskbagt brød og kager.

Madam Blå er et meget ambitiøst køkken, som har fokus på at lave god og velsmagende mad af sæsonens råvarer. Vi følger København Kommunes mål om økologi og det gode måltid og laver derfor også det meste af vores mad helt fra bunden.

Maden er frisklavet hver eneste dag året rundt, og den er indtil videre 83 procent økologisk. Vi arbejder målrettet på at blive 90 procent økologiske.

Måltidet er en helhed

Madam Blås retter er kendetegnet ved at være ’mormormad’ med et tvist. Det vil sige klassiske danske retter, hvor vi pifter maden lidt op, og klassiske udenlandske retter, som vi sørger for at gøre genkendelige.  

Vi går langt for, at vores beboere og gæster får en god oplevelse ved hvert måltid. Vi ser måltidet som en helhed af både madens smag og konsistens og stemningen og samværet omkring måltidet.

Vi arbejder derfor løbende med at inddrage beboerne og få feedback fra dem både i forhold til selve menuen og resten af oplevelsen omkring måltidet.

Spisetider

Vi spiser frokost klokken 13 og varm aftensmad klokken 18.

Bestilling af mad fra Madam Blå

Du har også mulighed for at bestille mad til dine gæster fra Madam Blå.

Du kan bestille luksussmørrebrød, kringle og lagkage, og det skal bestilles senest dagen før kl. 12.

I forbindelse med weekend og helligdage skal du bestille maden senest tre dage før.

Du betaler maden, når du bestiller den.

Madam Blå

I stueetagen ved Rysgade 20A ligger vores cáfe og køkken, Madam Blå. Caféen er åben alle dage fra klokken 11-13.30. 

Madam Blås menuplan udkommer én om måneden og kan ses i vores husavis. Du kan også få en kopi af menuplanen i administrationen.

I Madam Blå hænger desuden en prisliste over de forskellige retter. Du kan betale kontakt eller med Dankort, og du kan ikke få kredit. 

Du og dine gæster skal selv sørge for at rydde af bordet, når I har spist i Madam Blå. Der står et afrydningsbord ved indgangen til caféen. 

Du er også velkommen til at nyde medbragt mad og drikkevarer i Madam Blå.