Aktiviteter
Aktiviteter
Du og de andre beboere beslutter sammen med medarbejderne, hvilke aktiviteter der skal være i hverdagen, og hvor de skal foregå. Ofte har vi også besøg af frivillige, som er med til at arrangere aktiviteter.
Aktiviteterne på Verdishave kan fx være foredrag, bowling, bankospil, lykkehjulet, film, studiekreds, gudstjeneste og besøg af hunde.
Vi har særligt mange musikalske aktiviteter, fx sang og dans, musikcafé, gospelkoncerter og temaeftermiddage om kendte komponister. To gange om året får vi desuden besøg af to store symfoniorkestre.
Derudover arrangerer vi også ture ud af huset, fx indkøbsture, frokost i De små Haver eller en tur i Tivoli.
Udendørs musikinstrumenter, petanque og cykelture
Når vejret er godt, foregår mange af vores aktiviteter udendørs. I vores dejlige have har vi fx udendørs musikinstrumenter, hyggelige hængesofaer, petanquebane, helsegynge, lysthus og udsigt til heste.
Du kan også tage på cykeltur i vores rickshaws sammen med plejehjemmets frivillige.
På Verdishave arbejder medarbejderne med stjernestunder for beboerne.
iPads og træningscenter
Vi har også iPads, som vi bruger til forskellige aktiviteter. Vi ser video- og lydklip, og vi søger billeder frem af ting eller fænomener, der interesser den enkelte.
Du kan også bruge vores iPads til at have en videosamtale eller til at søge din barndomsgade eller et feriested frem på Google Earth, så vi kan se det og tale om det.
På Verdishave har vi desuden et træningscenter, hvor du kan træne eller gå til genoptræning. I træningscenteret er der hver dag en ergoterapeut, og to dage om ugen er der også en fysioterapeut.