Klippekort i ældrebolig

Klippekortet giver dig mulighed for at få ekstra hjælp og støtte, som du kan bruge, som du vil.

Klippekortet er en ordning til dig, der har brug for meget hjælp og støtte i hverdagen, og som derfor allerede får hjemmepleje.

Klippekortet giver dig mulighed for at få en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen, som du kan bruge, som du vil. Hver halve times ekstra hjælp, du får, svarer til ét klip på klippekortet.

Du vælger selv hjælpen

Du kan fx bruge dine klip på hjælp til at komme til frisøren eller til at besøge venner. Du kan også bruge et klip på en hyggesnak, højtlæsning, en gåtur, lidt ekstra rengøring eller på et besøg på en restaurant eller et museum.

Du kan ikke bruge klip på havearbejde eller hjælp fra håndværkere. Du kan heller ikke få hjælp til at få pudset vinduer. 

Du kan spare klip op

Du kan spare klip op, så du fx kan få én times ekstra hjælp hver anden uge eller to timers ekstra hjælp hver fjerde uge. Du kan højst spare klip op for seks uger ad gangen, hvilket svarer til tre timers ekstra hjælp.

Dine ønsker til hjælp skal kunne nås inden for den tid, du har sparet op.

Du betaler for transport og entré

Hvis du vil bruge dine klip på aktiviteter, der koster noget, skal du selv betale for det. Det kan fx være transport, entré, mad, is, kaffe eller lign. 

Du skal ikke betale for den medarbejder, som tager med dig. 

Læs mere om, hvad du kan bruge dine klip på

Sådan får du et klippekort

Du skal kontakte din lokale visitation, hvis du vil høre mere om mulighederne for at få et klippekort til ekstra hjælp, når du bor i ældrebolig.

Kontakt visitationen