Akademisk medarbejder til udvikling af Peder Lykke Centrets mangfoldighedsprofil
Søg jobbet
Hvem er vi?
Vi er et stort center for ældre med en mangfoldighedsprofil, som vi har haft siden 2013. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker fra hele verden kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser. Der er altid gang i nye ting og altid en anledning til at fejre en af verdens mange højtider. Peder Lykke Centret er et samlingspunkt for det moderne seniorliv. Vi vil være trendsetters for det involverende og mangfoldige seniorliv.
Hvorfor skal du arbejde her?
Vores faglighed er i top. Vi leverer professionel pleje og omsorg med fokus på det enkelte menneske. Vi arbejder målrettet med aldring og mangfoldighed. Du skal være en del af denne udvikling.
Dine opgaver
Du bliver en del af staben og skal løse opgaver i tilknytning til mangfoldighedsprofilen herunder
- planlægning og afholdelse af kompetenceudviklingsforløb omkring interkulturelle kompetencer i ældreplejen
- projekter i forhold til indsatser på frivilligområdet
- kommunikationsopgaver herunder hjemmeside og sociale medier
- udvikling af nye tiltag
- deltage i afholdelsen af mangfoldige arrangementer
Hvem er du?
Du har en akademisk uddannelse måske i kombination med en sundhedsfaglig. Du har kendskab til interkulturelle kompetencer. Du kan lide at fordybe dig i det faglige stof og synes, at det er inspirerende at undervise og holde oplæg for større grupper.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Mere information
Læs mere om Peder Lykke Centret her. Har du spørgsmål, kan du kontakte Anna Mayland Bengtsson på 32 34 43 93.
Søg via linket senest tirsdag den 7. oktober 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.