Københavns Kommune

Bager til Møllehuset (sygevikariat)

Søg jobbet

Område
Drift og service
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Brænder du for godt bagværk, økologi og dejlige måltider?

Er du klar til at gøre en forskel i de offentlige måltider?

Kan du holde styr på brøddeje, småkager og wienerbrød – måske endda surdej – på samme tid?

Og er du typen, der møder op med et smil og siger godmorgen?


Vi søger en sygevikar, der kan træde til og hjælpe os med at levere brød, boller og andet lækkert fra bageriet til byens ældre.

Vi håber, at du vil trives hos os – og måske bliver du en fast del af bageriet, hvis det passer begge veje. Arbejdstid og timer aftaler vi til samtalen. Så tøv ikke med at sende din ansøgning til jobbet som bager, og bliv en del af vores dygtige, velsmurte køkken- og bageriteam, hvor samarbejde, smil og godt humør er lige så vigtigt som dejen og surdejen.

Bageriet, der har til huse på naboplejehjemmet Slottet i det stemningsfyldte De Gamles By på Nørrebro, har netop har i år netop fejret fødselsdag. Det er herfra vi skal bage økologiske brød, boller, småkager og wienerbrød til beboerne på plejehjemmene Slottet, Klarahus, Lindehusene, Kastanjehusene og os selv på Møllehuset. Vi er ambitiøse på bagværkets vegne, og vil ælte deje fra bunden, koge vores egen kagecreme og selv rulle wienerdej.

Du bliver del af et stærkt fagligt fællesskab, da dine kolleger allerede driver et dynamisk køkken, hvor stort set al maden også bliver lavet fra bunden. Vi er på alle leder og kanter drevet af at sikre gode, velsmagende måltider til beboerne, og samtidig agere indenfor rammerne af Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi, herunder økologimålsætninger og den grønne dagsorden. Du står som vi andre på mål for de faglige kvalitetskrav. Er kagen ikke som ventet, når den tages ud af ovnen, så kasserer vi den og genbruger resterne, men sender ikke noget ud af huset til de mange modtagere, uden at kvalitet og smag og slutprodukt rammer det ønskede. Du skal være udvikler af sortiment og nye produkter.

Vi er på udkig efter et bagefagligt anker, der ligesom os, brænder for sit fag, og som får ild i øjnene ved tanken om at skulle medvirke til at sætte et nyt bageri på skinnerne, og efterfølgende være med til at udfolde dets potentiale. Bageerfaring er centralt, men lige så vigtigt er det, at du har evnerne til at planlægge, hvornår hvad skal æltes, hæves og bages, at du kan holde liv i surdejen og tager ansvar både for dit arbejde og det gode arbejdsmiljø, vi allerede har og værner om.

Om os

Plejehjemmet Møllehuset ligger centralt på Indre Nørrebro, ikke langt fra både busforbindelser og anden offentlig transport. Møllehuset arbejder med et forankret afsæt i Københavns Kommunes ældrepolitik, hvor frihed, tryghed og fællesskaber udgør de centrale værdier.

Vi håber, at du har lyst til at være en del af vores stærke faglige og menneskelige fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der er plads til at vende stort og småt. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor alle fejl fejres som en mulighed for at lære.

Ansættelsesvilkår

Vi håber, du er klar til at starte snart. Stillingen er på hverdage, formodentlig i tidsrummet kl. 06-15.00 – den beslutning træffer vi sammen. Du kommer til at arbejde sammen med en dygtig ernæringsassistent, som assisterer dig i bageriet ca. 25 timer om ugen. Der er god mulighed for gode relationer med alle dine kolleger fra køkkenet, da de er i bageriet sammen med dig på skift en uge ad gangen. Løn- og arbejdsforhold efter gældende overenskomst.

Mere information

Vækker ovenstående noget i dig, så ring eller SMS til afdelingsleder Jeannett Larsen på 51 73 39 83 eller forstander Iben Alsholm på 23 62 92 74, hvis du vil høre mere om stillingen eller kigge forbi til en kop kaffe.

Send os din ansøgning med et par ord om, hvad du bringer til bageriet og arbejdsmiljøet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 4. januar 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.