Københavns Kommune

Basissygeplejerske med koordinerende funktion og weekendfri på plejehjemmet Verdishave

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vil du være en del af et godt kollegateam, indgå i udvikling, tage medansvar for det faglige og blive en del af en god afdeling i trivsel?



Så søg jobbet som vores nye koordinerende sygeplejerske.



Du bliver sygeplejerske på plejehjemmet Verdishave, som ligger dejligt placeret i kvarteret Musikbyen i Sydhavnen. Vi har gratis parkeringsmuligheder.



Omdrejningspunktet er sygepleje, den rehabiliterende tilgang og det tværfagligt samarbejde. Vores borgere skal have en god, værdig og alsidig hverdag − i forhold til hvad, de ønsker.



Hverdagen er derfor afvekslende og spændende med mangeartede, praktiske borgerrelaterede opgaver samt faglige opgaver og sparring med dine kollegaer. Faglighed, kvalitet og udvikling er meget vigtigt fokus for os, så du skal have nogle års erfaring som sygeplejerske og lysten til i det daglige at sætte retning.



Du vil få et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken og indflydelse på den daglige drift.



Du bliver en del af et team og vil være kontaktperson for en fast gruppe af borgere.



Vi forestiller os, at du er sygeplejerske med erfaring og/eller interesse indenfor det geriatriske fagområde. Du er fagligt velfunderet, engageret og ambitiøs på dit fags vegne. Du har gode kommunikative evner og er vant til skriftlig dokumentation. Du har et godt overblik og kan bevare roen – også i lidt hektiske situationer.



Du vil have mulighed for faglig udvikling gennem kompetenceudvikling, som kan foregå både i eget hus eller andre steder i byen.



Om Verdishave

Verdishave er hjem for 70 beboere i egne boliger fordelt på fire etager. Plejehjemmet er fra 2010 og har fire afdelinger med store, lyse fælleslokaler og eget produktionskøkken.



Vores mål er at skabe rammer, så Verdishave er et rigtigt godt sted at bo, leve og arbejde. Huset skal kendetegnes ved et varmt og trygt miljø med et højt fagligt niveau, hvor beboere, pårørende og medarbejdere oplever inddragelse, dialog og åbenhed.



Vi ser samarbejde med pårørende og frivillige som en vigtig ressource i beboernes hverdag.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse er efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 



Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.



Yderligere oplysninger

Vi uddyber gerne ovenstående. Ring til afdelingsleder Marianne Damgaard på 23 20 80 73.



Du kan læse mere om Verdishave på vores hjemmeside.



Søg via linket senest søndag den 14. september 2025



Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.