Københavns Kommune

Det skønneste lille plejehjem Kærbo på Østerbro søger social- og sundhedsassistent/-hjælper i aftenvagt

Søg jobbet

Område
Pleje
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe mest mulig trivsel og høj livskvalitet for beboerne på Kærbo?

I hjertet af Østerbro ligger plejehjemmet Kærbo, hvor vi tilbyder det gode liv med mulighed for en omsorgsfuld, tryg og aktiv hverdag for beboerne. Vi er et lille plejehjem med 53 beboere tæt på Fælledparken, Nordre Frihavnsgade og cafemiljøer.

På Kærbo er vi en gruppe af dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, som hver dag går ind af døren for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne på Kærbo. Vi er opdelt i to teams.

Stillingen er på 28 timer ugentligt, hhv. 7-7 eller 5-2 med arbejde hver 2. weekend.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, som har fokus på udvikling, og som hver måned har undervisning indenfor forskellige faglige områder
  • et plejehjem, hvor vi er optaget af den enkelte beboers trivsel og det, som er vigtigt for beboeren. Vi er i øjeblikket en del af et frisættelsesprojekt fra dokumentationspraksis – og arbejder med psykologisk tryghed i faste teams – for løbende at udvikle det gode samarbejde i teamet
  • kompetenceudvikling indenfor områder, hvor du har brug for det, så du er tryg og kan yde den bedst mulige sygepleje og pleje og omsorg til beboerne
  • et rummeligt og anerkendende kollegafællesskab med en god og tryg stemning
  • et tilrettelagt introduktionsprogram ud fra netop dine kompetencer og forudsætninger – også hvis du er nyuddannet
  • mulighed for at blive tilknyttet en mentor i huset
  • en ansvarshavende, som er på tværs af huset

Om dig

Vi søger dig, der vil være med til at videreudvikle Kærbo til et endnu bedre sted at bo og leve for beboerne.  Vi tror på, at med mangfoldige kompetencer tæt på beboerne, lykkes vi bedre med vores kerneopgave. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse gerne den 1. september 2024 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger

Lyder det her som lige noget for dig, så er du velkommen til at ringe til forstander Jannie på 5126 8511 for en snak eller en kop kaffe og en rundvisning på Kærbo.

Søg via linket senest mandag den 26. august 2024

Samtaler vil finde sted løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.