Engageret afdelingssygeplejerske med stærke ledelseskompetencer til Plejecenteret Kærbo
Søg jobbet
Vil du stå i spidsen for faglig kvalitet, trivsel og udvikling – og samtidig være tæt på både beboere og medarbejdere?
Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye afdelingssygeplejerske på Plejecenteret Kærbo.
Hvem er vi?
Kærbo er et plejecenter i Københavns Kommune, hvor vi har hjertet på rette sted og blikket rettet fremad. Vi er et dynamisk og handlekraftigt lederteam, som arbejder målrettet for, at Kærbo er et sted, som både beboere og medarbejdere vælger til – og vil være en del af på den lange bane.
På Kærbo bor der 53 beboere (og to pårørende), fordelt på syv etager og to teams. Du bliver afdelingssygeplejerske for team 1, hvor der bor 29 beboere.
Vi lægger stor vægt på nærværende ledelse og er i tæt dialog med beboere, pårørende og medarbejdere. Trivsel, arbejdsmiljø og faglighed er ikke bare ord – det er noget, vi arbejder aktivt med hver dag. Sammen med medarbejderne er vi nysgerrige, modige og løbende søgende på nye løsninger, så vi løser kerneopgaven bedst muligt.
Faglighed og udvikling
Kærbo er et udviklingsorienteret plejecenter med mange jern i ilden.
I år arbejder vi særligt med tre faglige hovedtemaer
- Den gode indflytning
- Demens
- Palliation
Vi har fokus på data og løbende forbedringer inden for bl.a. forebyggelige indlæggelser, sundhedsfaglig dokumentation, medicinområdet og sygefravær. Lederen triagerer og afholder kvalitetstavlemøder et par gange ugentligt sammen med personalet og den sygeplejefaglige koordinator. Vi arbejder med ældrereformen og frivillighed.
Aktuelt står vi midt i en større istandsættelse, hvor vores 25-årige københavnerplejehjem får nye, tidssvarende rammer og et frisk udtryk.
Om stillingen
Som afdelingssygeplejerske har du ansvar for
- Drift, personale og økonomi i din afdeling
- Den sygeplejefaglige og omsorgsfaglige kvalitet i tæt samarbejde med den sygeplejefaglige koordinator
- Et tæt og godt samarbejde med plejepersonalet i dv, av og nv, lederkollegaer, demensvidensperson, terapeuter, servicegruppe og huslæger.
Hvem er du?
Vi ønsker os, at du
- Er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra primær sektor og gerontologi
- Har ledelseserfaring og har gennemført minimum et diplom i ledelse
- Ser ledelse som en selvstændig fagdisciplin og motiveres af at udvikle både medarbejdere og organisation
- Kan gå foran, gå bagved og være en tydelig vejviser, alt efter hvad situationen kalder på
Din ledelsesstil er anerkendende, inddragende og tydelig. Du uddelegerer ansvar med klarhed og tillid, og du har mod på at gå ind i konflikter, når det er nødvendigt – altid med en konstruktiv og lyttende tilgang. Du evner at reflektere, perspektivere og træffe beslutninger, også når der ikke findes én entydig løsning.
Du er en tydelig og nærværende leder, som går forrest i arbejdet med at skabe et godt hverdagsliv for beboerne – i samarbejde med beboerne selv og de mennesker, der er vigtige for dem.
Det er en nødvendighed at du
- Brænder for ældreplejen og for at gøre en reel forskel i beboernes hverdag
- Har interesse for medbestemmelse og beboerdemokrati
- Kan identificere dig med Kærbos værdier – og leve dem i praksis
Praktisk
Plejecenteret Kærbo ligger centralt på Østerbro. Der er kun offentlig parkering.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart snarest muligt og senest 1. april 2026.
Der indhentes referencer og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Der indhentes referencer og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Københavns Kommune.
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, så ring endelig til forstander Jannie Vestergård Nielsen på 51 26 85 11.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest onsdag den 4. februar 2026
Vi afholder 1. samtaler i uge 7 og 2. samtaler i uge 8. Kandidater der går videre til 2. samtale, vil skulle igennem et testforløb mellem samtaler samt en case i forbindelse med 2. samtalen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.