Er du studerende eller har du interesse for området, og vil du arbejde som plejemedarbejder på Slottet plejehjem på Nørrebro?
Søg jobbet
Er du studerende og på udkig efter et studiejob? Vil du gøre en positiv forskel for Slottets beboere? Og samtidig have mulighed for indflydelse og faglig udvikling?
Hvis du kan sige ja til dette, så er det måske dig, vi søger til faste weekendvagter minimum hver 3. weekend.
Mødetiden er enten kl. 8.00-14.00 eller kl. 8.00-15.30 eller efter aftale.
Om os
Slottet er et kommunalt plejehjem i De Gamles By på Indre Nørrebro. Vi er et profilplejehjem med fokus på LGBT+.
Plejehjemmet har 111 boliger fordelt på tre afdelinger, som er inddelt i mindre bogrupper med 19 beboere. Til hver bogruppe hører en fælles spise- og dagligstue og et fælles køkken.
Slottet ligger i det stemningsfyldte grønne område De Gamles By på Indre Nørrebro, hvor der er gode muligheder for aktiviteter udendørs. Vi ligger tæt på offentlig transport og med gode muligheder for indkøb.
Vi værner om vores gode samarbejde, fælles trivsel og trygge arbejdsmiljø – så du vil hurtigt føle dig hjemme her!
Hvem er du?
Du er studerende – måske i gang med en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for området og ønsker at gøre en forskel for beboerne i deres hverdag.
Hvad skal du lave?
- Du skal være en del af dagligdagen på afdelingen – hjælpe beboerne med at komme op om morgenen og med den personlige pleje
- Du skal deltage i og motivere under måltider og aktiviteter
- Du skal skabe bedst mulig trivsel for beboerne ud fra den enkeltes ønsker og behov
Ansættelsesvilkår
Du skal være indskrevet på et studie og medsende dokumentation for dette ved en evt. ansættelse. Det kan være en indskrivningsbekræftelse og dokumentation for studieperiode eller det kan være et studiekort, hvis der fremgår en slutdato på kortet. Du bliver som studerende ansat indtil din uddannelse er afsluttet.
Du ansættes minimum med fast 3. ugers weekend turnus med timetal 4-5 timer ugentlig fordelt ud på vagt hver 3. weekend lørdag og søndag med mødetid enten kl. 8-14 eller kl. 8-15.30. Vi håber, du kan starte hurtigst muligt.
Hvis du kan starte hurtigt efter ansøgningsfristen, er det et plus.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Hvis du bliver ansat hos os, får du desuden adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser og ting til hjemmet gennem Københavns Kommunes webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her .
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller sende en sms til afdelingsleder Ellen Marie Hatlen på 24 89 41 25 eller ressourceplanlægger Dorte Aagaard på 24 89 41 08.
Vi håber, at du kan starte snarest muligt. Så skynd dig at sende os din ansøgning!
Søg via linket senest søndag den 7. september 2025
Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.