Er du sygeplejerske og trives i komplekse og akutte forløb? Så mangler vi dig på Hørgården Midlertidigt Plejeophold på Amager
Søg jobbet
Er du en sygeplejerske med solid faglighed og interesse for komplekse og akutte patientforløb? Bliver du motiveret af at levere høj kvalitet, indgå i tværfagligt samarbejde og bidrage til en afdeling, der udvikler sig både fagligt og arbejdsmiljømæssigt? Så er det måske dig, vi søger til MPO.
Hos os bliver du en del af et engageret team i udvikling. Vi stiller høje faglige krav, fordi vi ved, at kvalitet smitter og skaber faglig udvikling mellem kollegaer. Samtidig har vi et stærkt fokus på arbejdsmiljøet, hvor vi skal passe på hinanden, hvor der er plads til humor i hverdagen, og sammen skal vi skabe et trygt og støttende fællesskab. Alt sammen for at sikre de bedst mulige rammer for borgerne i den tid, de er hos os.
Om afdelingen
På MPO har vi et højt borgerflow med i gennemsnit ca. 11 nye borgere om ugen. Borgerne opholder sig typisk op til 28 dage på MPO og er primært + 65-årige, som enten afventer permanent plejebolig eller har behov for en særlig, tidsafgrænset indsats. Borgerforløbene spænder bredt fra stabile til akutte og komplekse, hvilket stiller høje krav til faglighed, koordinering og samarbejde. Du skal arbejde sammen med regioner, praktiserende læger, pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen. Teamet er tværfagligt og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, SSA-elever, sygeplejestuderende samt køkken- og rengøringsmedarbejdere.
Vi søger en kollega, der
- Har fokus på borgernes behov og kan håndtere samarbejdet med pårørende
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Har mindst to års relevant erfaring som sygeplejerske
- Har lyst til at styrke kvaliteten og faglig udvikling
- Trives med at koordinere, planlægge og uddelegere opgaver
- Har erfaring med CURA og systematisk dokumentation
Vigtigst af alt søger vi dig, der brænder for komplekse borgerforløb, hviler i din faglighed, er nysgerrig, tør stille spørgsmål og kan tage ansvar og kan handle selvstændigt. Vi forventer ikke, at du kan det hele, men vi forventer, at du villig til at lære og tør sige til, når du er i tvivl.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4. weekend og enkelte helligdage. Stillingen er ledig fra den 1. april 2026 eller efter aftale. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst.
I forbindelse med din ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Nordahl Sørensen på 24 84 82 45.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende, dog senest i uge 9.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.