Ernæringsassistent, kok eller anden faglært medarbejder til Plejecentret Hørgården
Søg jobbet
Hvem er vi?
Plejecentret Hørgården på Brydes Allé 28-32 i København S består af plejehjemsboliger, midlertidige plejeophold, aktivitetscenter og café. Vi producerer traditionel dansk mad fra bunden til ca. 200 beboere hver dag. Vi har varmholdt produktion og beboerne får varm mad i en god, økologisk, klimavenlig og bæredygtig kvalitet til aften.
Vi søger en faglært medarbejder, gerne med praktisk og administrativ erfaring fra et produktionskøkken. Du skal trives med højt tempo og mange bolde i luften, have erfaring, lyst og interesse i at producere mad til ældre borgere,
Vi forventer, at du er engageret og motiveret til at indgå i arbejdsfællesskabet og deltage i opgaverne på lige fod med køkkenets øvrige ansatte. Vi søger den medarbejder, der er velbevandret i det klassiske danske køkken og som lyst til at udvikle dette i takt med tiden og beboernes behov. Du har forståelse for levering af de ydelser, vi har i køkkenet og du har en høj faglig stolthed.
Vi tilbyder en travl hverdag, hvor du skal have mange bolde i luften og samtidig kunne bevare overblikket. Vi arbejder med dysfagikost, klimavenlige og bæredygtige måltider. Vi har det økologiske spisemærke i guld. Vi har motion i arbejdstiden og fri afbenyttelse af træningsfaciliteter.
Ansættelesesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider i tidsrummet mellem kl. 06.30-17.00 og hver 4. weekend fra kl. 10-17.00. Størsteparten af dagene vil mødetiden være kl. 06.30-07.00 og i en otteugers vagtplan er fem dage kl. 09.30-17.00. Ansættelsestidspunktet er snarest, men senest den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Mere information
Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Hanne Dalsig på 21 84 82 16 eller 82 56 30 16. Se mere på Plejecentret Hørgårdens hjemmeside.
Søg via linket senest tirsdag den 25 . november 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.