Ernæringsassistent til plejehjemmet Skjulhøjgård (barselsvikariat)
Søg jobbet
Brænder du for økologi, ernæring og den gode smagsoplevelse?
Så søg jobbet som barselsvikar for vores ernæringsassistent på Skjulhøjgård.
Få gode arbejdstider, et meningsfuldt arbejde og fagligt stærke kolleger samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Og så har vi lækre lyse omgivelser og eget produktionskøkken.
På Skjulhøjgård brænder vi for at lave velsmagende mad af friske, økologiske råvarer. Måltiderne skal helst være grønne og klimavenlige, og vi producerer det meste fra bunden.
Lige nu søger vi endnu en ernæringsnørd til et barselsvikariat. Arbejdstiden er mellem kl. 08-15.00 eller kl. 10-17.00. Vi har ikke weekendvagt, men dækker helligdage.
Høje ambitioner for det gode måltid
Sammen med dine kolleger er det din opgave at sikre, at beboerne får gode madoplevelser hver dag. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige kolleger, som serverer maden, for sammen at skabe gode, stimulerende og trygge spiseoplevelser for alle vores beboere.
På Skjulhøjgård prioriterer vi vores individuelle og fælles udvikling, ligesom vi vægter det gode arbejdsmiljø højt. Det betyder blandt andet, at vi interesserer os for hinanden – fagligt og personligt.
Får du langt på arbejde? Det tror vi ikke ...
Skjulhøjgård ligger centralt i Vanløse med gode muligheder for offentlig transport og indkøb. Vi er et mindre plejehjem med 40 boliger fordelt på tre etager. Vi er et selvejende plejehjem og vi vægter samvær, personligt rum og respekt for den enkelte beboer meget højt.
Vi er også en ambitiøs arbejdsplads, hvor medarbejderne skal føle sig som en del af et arbejdsfællesskab, og de skal synes, det er inspirerende at gå på arbejde. Vi lægger stor vægt på, at medarbejderne løbende udvikler deres kompetencer – fx gennem videreuddannelse.
Kort om en ernæringsnørd som dig
Vi forventer, at du har lyst til at byde ind med ideer, og arbejder selvstændigt. Du er uddannet ernæringsassistent, og har meget gerne praktisk erfaring med i bagagen.
Hvis du kan sige 'ja' til disse udsagn, er vi muligvis et godt match for dig
- Jeg har erfaring med at lave økologisk mad eller ønsker at få det.
- Jeg kan have styr på flere forskellige opgaver samtidigt.
- Jeg er ansvarsbevidst og fleksibel.
- Jeg bidrager til arbejdsfællesskabet og det trygge arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Vi håber, du er klar til at starte hurtigst muligt. Barselsvikariatet er på fuldtid. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 08-15.00 eller kl. 10-17.00, vi fordeler tidlige og sene vagter imellem os. Løn- og arbejdsforhold efter gældende overenskomst.
Mere information
Ring til køkkenkoordinator Pam eller Malene på 33 66 86 03, hvis du vil høre mere om stillingen eller køkkenet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 6. november 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.