Faguddannede social- og sundhedsassistenter til dag- og aftenvagt på Københavns næststørste plejecenter – Hørgården på Amager
Søg jobbet
Vil du være med til at skabe en værdig, tryg og meningsfuld hverdag for 45 beboere i tæt samarbejde med engagerede kolleger og pårørende?
Brænder du for din faglighed og har lyst til at gøre en forskel – hver dag?
Så er det måske dig, vi søger til enten dag- eller aftenvagt.
Vi søger dygtige og ansvarlige social- og sundhedsassistenter, som har lyst til et spændende og udviklende job i primær sektor, hvor faglig kvalitet, trivsel og samarbejde er i centrum. Vi ligger tæt på offentlig transport og tilbyder gratis parkering.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et stærkt og erfarent team, som består af social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og plejemedhjælpere og sygeplejersker. Her er fokus på tværfaglighed, ansvar og et godt arbejdsmiljø.
I dagvagt arbejder du tæt sammen med dine kolleger og har god mulighed for at være med til at følge opgaverne til dørs, skabe struktur og bidrage aktivt til triagering, dokumentation og faglig udvikling.
I aftenvagt har du mere selvstændigt ansvar og spiller en nøglerolle i at sikre en rolig og tryg aften for beboerne. Du står for triagering og tager lederskab på opgaverne – naturligvis med opbakning fra kolleger på øvrige etager.
Begge vagttyper indebærer medansvar for pleje og omsorg, dokumentation i Cura, triagering, medicinhåndtering og tæt dialog med pårørende og samarbejdspartnere.
Vi drømmer om kolleger, som
- er uddannet social- og sundhedsassistent og gerne har erfaring fra ældreområdet
- har overblik, kan strukturere deres hverdag og trives med ansvar
- kommunikerer anerkendende og samarbejder naturligt med både kolleger og pårørende
- har fokus på kvalitet og bidrager aktivt til triagering og dokumentation (gerne med kendskab til Cura)
- har lyst til at være en del af et udviklingsorienteret plejehjem med stærke værdier
Om Hørgården
Hørgården er et moderne profilplejehjem med fokus på sport og leg, der ligger centralt på Amager med nem adgang til tog, metro og busser. Vi har 190 boliger, heraf 152 almindelige plejeboliger og 38 midlertidige pladser. Vores fire kerneværdier er: Respekt, kommunikation, kvalitet samt samarbejde og medbestemmelse. Værdierne lever i hverdagen gennem alt fra beboerkontakt til personalefællesskab.
Ansættelsesvilkår
Stilingerne er hhv. i dagvagt 37 timer ugentligt efter aftale med weekendarbejde hver 3. weekend, og i aftenvagt i 5-2-rul med arbejde hver 2. weekend, hvor vi planlægger de resterende timer sammen. Vi ønsker, at du kan tiltræde snarest muligt eller efter aftale.
Kom forbi til en uformel snak
Er du nysgerrig eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sandra Simo Kabell Cseh på 30 55 85 45. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning. Læs mere og se billeder fra Hørgården her.
Søg via linket senest søndag den 29. juni 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.