Københavns Kommune

Faste afløsere til weekend- og/eller hverdagsvagter i Møllehuset

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype
Fastansættelse

Vil du have et job med mening, hvor du gør en forskel for andre mennesker?

Har du lysten til at hjælpe andre mennesker og bidrage til en god hverdag for vores beboere?


Så er et job på Møllehuset sikkert noget for dig. Vi søger lige nu flere empatiske og engagerede medarbejdere, som vil hjælpe ældre københavnere med at leve meningsfulde og trygge liv.

Hos os på Møllehuset møder vi alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes. 

Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre beboere på plejehjemmet, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje – som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.

Så det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med ældre eller pleje eller fx er uddannet social- og sundhedsassistent eller -hjælper, men uanset erfaring får du en grundig introduktion til opgaverne, når du starter hos os. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er der altid en kollega i nærheden, hvis du får brug for vejledning.

Det praktiske

Vores plejehjem ligger i De Gamles By på Nørrebro – tæt på offentlig transport, gode muligheder for indkøb, masser af grønne områder og dyr, fx geder, høns og kaniner.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er gennemsnitligt på seks timer om ugen i fast weekendvagt med mulighed for flere vagter i hverdagene. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper har du mulighed for fuld tid, hvis du ønsker dette. Vi håber, du kan starte hurtigst muligt. Du bliver ansat efter den gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi straffeattest og tager referencer. Når du er ansat i Københavns Kommune, får du desuden adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser og ting til hjemmet gennem vores webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her

Mere information

Ring eller sms til vagtplanlægger Charlotte Hornauer på 21 28 32 89, hvis du vil vide mere om arbejdet som fast afløser hos os.

Søg via linket senest mandag den 29. september 2025

Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.