Københavns Kommune

Frisk og energisk ergoterapeut til Aktivitetscenter Langgadehus

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype
Fastansættelse

Brænder du for at støtte ældre medborgere i at indgå i aktive fællesskaber og opretholde deres livskvalitet gennem hele livet?

Vores skønne ergoterapeut skal, efter mange gode år, videre til nye spændende opgaver. Derfor søger vi en engageret og fagligt stærk kollega, der vil være med til at gøre en forskel for vores ældre borgere.

Er det dig, vi søger?

Hos Aktivitet VKV, som blandt andet holder til i Aktivitetscenter Langgadehus, ønsker vi at støtte den enkelte borger i at kunne mestre hverdagen bedst muligt, samtidig med at vi skaber muligheder for sociale fællesskaber og meningsfulde aktiviteter. Vi har brug for en kollega, der har lyst til at arbejde med både forebyggende og vedligeholdende træning og aktiviteter for ældre borgere, også når kræfterne svinder. Du skal være med til at sikre, at vores borgere har et godt og aktivt liv længst muligt.

Sammen med dine kollegaer vil du omsætte idéer til konkrete aktiviteter og træningstilbud, som er med til at fremme både den fysiske, psykiske og sociale trivsel for vores ældre borgere. Vi sætter fagligheden højt, og derfor ønsker vi, at du er velfunderet i dit fag, gerne med erfaring fra arbejdet med den geriatriske borger.

Hvem er vi?

Aktivitet VKV tilbyder aktiviteter til hjemmeboende borgere i alderen 65+, der har brug for let støtte eller hjælp til at deltage i fælles opgaver og aktiviteter. Vi arbejder rehabiliterende og med et bredt fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og opretholdelse af funktionsevne – med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer.

Vi er 14 faste aktivitetsmedarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og vi er tilknyttet tre aktivitetsenheder. Din base og din daglige gang vil være på Aktivitetscenter Langgadehus. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde og faglig kvalitet er i højsædet. Her er to dage aldrig ens, og det sætter vi stor pris på. Vi arbejder med borgerne ud fra et anerkendende og helhedsorienteret perspektiv, der tager højde for deres unikke behov.

Vi forventer, at du

  • er uddannet ergoterapeut
  • har erfaring med at udvikle og implementere terapeutiske/pædagogiske tiltag med fokus på forebyggende og vedligeholdende træning for ældre borgere
  • er fagligt ambitiøs og vedholdende i at finde nye muligheder for terapeutiske/pædagogiske interventioner, der kan støtte mennesker med komplekse problemstillinger
  • har erfaring med at observere og vurdere funktionsniveau og tilstande samt vejlede borgerne i hensigtsmæssig træning
  • værdsætter at arbejde i et tværfagligt team, hvor samarbejde er centralt
  • er tålmodig, empatisk og har stærke kommunikative evner
  • er åben for at deltage i en bred vifte af opgaver, både praktiske og faglige
  • har lyst til at samarbejde med borgere med uudnyttede ressourcer af både fysisk, psykisk og social karakter
  • er erfaren i at involvere og inddrage borgere i daglige opgaver og aktiviteter med fokus på at fremme deres deltagelse i fællesskabet
  • har erfaring med at afholde start- og evalueringssamtaler
  • har et positivt sind og griner mindst én gang om dagen

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er med en arbejdstid på 32 timer ugentligt, og du vil blive ansat ved Aktivitet VKV med tilhørsforhold til Aktivitetescenter Vesterbro. Du refererer til aktivitetscenterleder Kirsten Tolstrup Wester.

Tiltrædelse den 1. december 2025.

Mere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte aktivitetscenterleder Kirsten Tolstrup Wester på 30 46 33 61.

Søg via linket senest tirsdag den 14.oktober 2025

Vi forventer at holde samtaler i uge 43.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.