Københavns Kommune

Kære sygeplejerske, her er stillingen i Egebo Bystævneparken med stor indflydelse på planlægning af din dag (vagt- og weekendfri)

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Drømmer du om et sygeplejefagligt job, hvor du kan fordybe dig i kompleks sygepleje, motiveres af faglig udvikling, og drømmer du om en stilling uden vagter og weekendarbejde? Så er dette jobbet for dig.

Hos Plejecenter Egebo søger vi en sygeplejerske, der ønsker at kombinere den nære kontakt med beboerne med en vigtig rolle i udviklingen af den sygeplejefaglige kvalitet.

Den daglige pleje af beboeren, varetages af vores dygtige social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Et job med mening – og plads til faglighed

På Egebo bliver du en central fagperson, som er med til at sikre høj kvalitet i plejen og styrke den sygeplejefaglige udvikling. Du får stor selvstændighed i dit arbejde og mulighed for at præge både arbejdsgange og kvalitetsudvikling.

Vi er et somatisk plejecenter med 121 beboere fordelt på i alt otte teams.

Her bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, elever og et supportteam. Vores supportteam består af fire sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent samt en udviklingssygeplejerske.

Vi lægger stor vægt på faglig udvikling og vægter trivsel, tryghed og arbejdsglæde højt.

Vi søger dig, der

  • har erfaring fra ældreområdet og trives med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger
  • sætter beboernes livskvalitet, værdighed og selvbestemmelse i centrum
  • kan koordinere og følge op på beboerforløb i tæt samarbejde med læger, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere
  • arbejder systematisk med kvalitetssikring og dokumentation
  • har lyst til at vejlede og sparre med kolleger samt bidrage til deres faglige udvikling
  • er med til at implementere nye arbejdsgange og kvalitetsforbedringer
  • er en positiv holdspiller med stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • kan skabe en god dialog med pårørende – også når situationerne er komplekse

Hos os får du

  • en vagt- og weekendfri stilling
  • en spændende og alsidig hverdag
  • stor faglig selvstændighed
  • grundig introduktion til jobbet
  • dygtige og engagerede kolleger i et stærkt tværfagligt miljø
  • løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • mulighed for at præge udviklingen af den sygeplejefaglige kvalitet
  • en arbejdsplads, hvor beboernes livskvalitet og værdighed altid er i centrum

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter referencer som en del af ansættelsesprocessen.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte leder af supportteamet, Annie Hansen, på 29 25 66 15 mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 12.00.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 28. oktober 2026

Vi holder samtaler løbende. Ved samtalen bedes du medbringe originalt eksamensbevis og autorisationsnummer.